Laurids Gjelstrup
Derfor klarer disse personer sig dårligere i livet.
De første leveår kan få større betydning for resten af livet, end mange forestiller sig.
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at alvorlige luftvejssygdomme i spædbarnsalderen kan få konsekvenser, som rækker langt ind i voksenlivet.
Undersøgelsen viser, at spædbørn, der bliver smittet med luftvejssygdomme fra ældre søskende, senere klarer sig dårligere på en række områder.
Det skriver TV 2
Ifølge forskerne ses sammenhængen både i uddannelsesniveau, indkomst og helbred mange år efter sygdomsforløbet.
Forskerne peger samtidig på en forskel mellem søskende.
Andetfødte børn har en højere risiko end førstefødte for at blive indlagt med luftvejssygdomme i spædbarnsalderen.
Forklaringen knytter sig til, at ældre søskende kan bringe smitte med hjem, hvor den yngste i familien bliver udsat for virus i en meget tidlig alder.
Klarer sig dårligere på adskillige parametre
Analysen viser, at følgerne ikke stopper, når barnet bliver rask.
Risikoen for et vanskeligere voksenliv ser ud til at være større blandt børn, som har været indlagt med luftvejssygdomme som spæde.
Sammenlignet med førstefødte har andetfødte en lavere sandsynlighed for at gennemføre både en gymnasial uddannelse og en videregående uddannelse.
Samtidig peger resultaterne på, at gruppen senere i livet opnår en lavere indkomst.
Helbredet i voksenlivet ser også ud til at være dårligere blandt personer, som tidligt blev ramt af alvorlige luftvejssygdomme.
Forskningsresultaterne fra Københavns Universitet understreger dermed, at sygdom i spædbarnsalderen kan få betydning langt ud over den akutte indlæggelse.
Selv om luftvejssygdomme ofte forbindes med en kort periode med sygdom, tyder undersøgelsen på, at tidlige infektioner kan sætte spor, som kan aflæses mange år senere i både uddannelse, økonomi og helbred.
