Forside Udland Populært ferieparadis tager usædvanligt skridt: Giver over 5.000 kroner for...

Populært ferieparadis tager usædvanligt skridt: Giver over 5.000 kroner for at skaffe turister

dubai beach
Shutterstock.com

Et nyt initiativ skal lokke flere turister og belønningen er alt andet end almindelig.

Et populært feriemål har valgt en noget anderledes metode for at lokke flere besøgende til.

I stedet for store reklamekampagner eller billige flybilletter bliver det nu de lokale, der skal hjælpe med at tiltrække turister og som belønning kan de få fordele til en værdi af over 5.000 kroner.

Det er Dubai, der står bag initiativet, som skal få flere venner og familiemedlemmer fra udlandet til at lægge vejen forbi emiratet.

Lokker med eksklusive fordele

Ordningen har fået navnet Dubai Invite og løber fra 20. juli til 31. oktober.

Alle borgere og fastboende over 18 år med et gyldigt Emirates ID kan nominere op til fem venner eller familiemedlemmer fra udlandet.

Når de inviterede gæster er ankommet, kan værten modtage en fordelspakke til en værdi af op til 3.000 dirham, svarende til lidt over 5.000 danske kroner.

Belønningen udbetales ikke kontant, men består af en række eksklusive tilbud.

Det skriver mediet Independent.

Rabatter på hoteller og oplevelser

Fordelspakken giver blandt andet adgang til rabatter på hotelophold, restaurantbesøg og nogle af Dubais mest populære attraktioner.

Derudover indgår særlige tilbud på taxaer, strandklubber og andre oplevelser rundt omkring i byen.

For at være omfattet af ordningen skal de inviterede komme fra udlandet og rejse ind i De Forenede Arabiske Emirater med et gyldigt turistvisum.

Turismen skal have et løft

Dubai havde næsten 20 millioner internationale besøgende i 2025, men myndighederne ønsker at fastholde udviklingen efter en periode, hvor krigen mellem Iran og USA skabte usikkerhed, rejseadvarsler og forstyrrelser i flytrafikken.

På Visit Dubais hjemmeside opfordres indbyggerne derfor til at invitere deres nærmeste på besøg.

Budskabet er enkelt: De mennesker, der allerede bor i Dubai, kan være de bedste ambassadører for byens turisme.

Ads by MGDK