Kamille Isaksen
I dag skal Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og De Radikales leder, Martin Lidegaard, mødes ved Retten på Frederiksberg.
Politiske uenigheder bliver som regel afgjort gennem debatter, interviews og hårde ord fra Folketingets talerstol.
Men nogle gange bliver konflikten så skarp, at det i stedet er domstolene, der skal sætte grænsen for, hvad politikere må sige om hinanden.
Det er tilfældet i dag, hvor Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, og De Radikales leder, Martin Lidegaard, mødes ved Retten på Frederiksberg.
Her skal en dommer tage stilling til, om Martin Lidegaard kom med injurierende og ærekrænkende udtalelser om Messerschmidt under en politisk debat sidste år.
En debat i Randers startede striden
Konflikten begyndte under en partilederdebat i Randers i november. Her rettede Martin Lidegaard en hård kritik mod Dansk Folkepartis udlændingepolitik.
Lidegaard sagde blandt andet, at Messerschmidt ønskede at internere og deportere tusindvis af mennesker på grund af deres tro eller hudfarve.
Senere henviste han til et interview med Messerschmidt og sagde, at DF-formanden ville internere op mod 100.000 danskere med en anden etnisk baggrund, hvis de ikke frivilligt ville rejse ud.
Det fik Messerschmidt til at reagere. Han kaldte udtalelserne løgn og gav Lidegaard 24 timer til at trække dem tilbage. Ellers ville han gå rettens vej.
Det gjorde han efterfølgende.
Det skriver TV 2.
Baggrunden for Lidegaards udtalelser var et interview, som Messerschmidt havde givet til Weekendavisen. Her fortalte DF-formanden om partiets planer for såkaldt remigration.
Messerschmidt anslog, at mellem 50.000 og 100.000 udlændinge på blandt andet førtidspension, kontanthjælp og andre offentlige ydelser kunne være omfattet af partiets politik.
Personer, som ikke ville rejse frivilligt, kunne ifølge Messerschmidt placeres på et aflåst udrejsecenter.
Artiklen fortsætter under Morten Messerschmidts opslag:
Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Retten skal sætte grænsen
Sagens centrale spørgsmål er nu, om Lidegaards gengivelse af Messerschmidts politik gik så langt, at den overskred grænsen for politikernes ellers brede ytringsfrihed.
Messerschmidt kræver hverken erstatning eller straf. Han ønsker derimod, at retten erklærer Lidegaards udsagn for ubeføjede, hvilket betyder, at de ikke havde tilstrækkeligt grundlag.
Martin Lidegaard afviser, at han har sagt noget ærekrænkende, og han går efter en frifindelse.
Der er afsat én dag til sagen ved Retten på Frederiksberg. En afgørelse ventes dog ikke allerede i dag. Dommen forventes først at falde inden for fire til otte uger.
