Kamille Isaksen
Årsagen bag tatoveringerne er strengt finansiel og politisk.
Krig kræver en konstant forsyning af mennesker.
Når en nation løber tør for lokale tropper, ser befalingsmænd ofte ud over deres grænser efter frisk arbejdskraft.
Men at hente krigere ind tusindvis af kilometer væk kommer med et mørkt sæt regler.
Global rekrutteringskampagne
I løbet af det seneste år er der dukket rapporter op om militære rekrutterere, der samler udenlandske statsborgere op.
Mange rejser til regionen på udkig efter arbejde eller uddannelse, blot for at finde sig selv presset mod slagmarken.
Studerende og migranter fra Afrika og Asien er almindelige mål. Nogle melder sig frivilligt for at sikre sig en lovet løn.
Andre står over for tvungen værnepligt. Ifølge ukrainske efterretningsrapporter citeret af O2, er krigere fra mindst 21 forskellige lande i øjeblikket udstationeret i konfliktzonen.
Frataget deres navne
At blive sendt til frontlinjen er farligt nok. Nu hævder militærembedsmænd, at russiske befalingsmænd bruger en brutal ny metode til at håndtere disse udenlandske tropper.
Ukrainsk efterretning oplyser, at udenlandske rekrutter bliver tvangsmarkeret.
I stedet for at udlevere standard identitetsmærker, tatoverer befalingsmænd “serienumre” direkte på deres hud.
Nogle gange er nummeret blot skrevet på uniformen. Dette fratager soldaterne deres for- og efternavne, før de overhovedet affyrer et våben.
Mærket tjener som en dyster advarsel. Ukrainske kilder beskriver denne brutale opgave som en “envejsbillet” direkte ind i hårde kampe.
Sletning af beviserne
Årsagen bag tatoveringerne er strengt finansiel og politisk. Når en udenlandsk kriger dør i kamp, betyder det identificerende nummer, at de blot registreres som “n/n”, hvilket oversættes til en uidentificeret soldat.
Fordi den faldne officielt ingen navn har, behøver det russiske militær aldrig at kontakte deres kære. Regeringen undgår også at udbetale nogen dødserstatning.
Penge forbliver i statskassen. Dette kolde system hjælper også befalingsmænd med at skjule deres sande tabstal. Uidentificerede lig tæller simpelthen ikke med i officielle slagmarksstatistikker.
Ekkoer fra fortiden
Nyheden om praksissen har vakt forargelse online. Optagelser og detaljer delt af kilder som Nexta og Anton Herashchenko har trukket mørke historiske sammenligninger.
Kommentatorer på sociale medier påpegede hurtigt de uhyggelige ligheder med Det Tredje Rige. At mærke folk med numre var en berygtet taktik i koncentrationslejre.
Andre sammenlignede det med det sovjetiske gulagsystem. I disse lejre blev politiske fanger behandlet som navnløs ejendom. I dag udspiller den samme dystre logik sig i skyttegravene i en moderne krig.
