Forside Biler Bilingeniør udpeger verdens mest pålidelige bilmærker: Det er hverken Toyota,...

Bilingeniør udpeger verdens mest pålidelige bilmærker: Det er hverken Toyota, BMW eller Audi

Honda, værksted, mekaniker
Rudy Wijanarko / Shutterstock.com

En erfaren bilingeniør har rangeret de kendte bilmærker, og toppen byder på lidt af en overraskelse.

Når jagten går ind på en ny bil, er det langt fra kun design, hestekræfter og ekstraudstyr, der tæller.

For mange bilister er pålidelighed mindst lige så vigtig. For værkstedsregninger og uventede problemer kan hurtigt gøre selv den flotteste bil til en dyr fornøjelse.

Nu har en bilingeniør med mere end 35 års erfaring i branchen rangeret en række af verdens mest kendte bilmærker efter blandt andet produktudvikling og produktionskvalitet.

Resultatet byder på flere overraskelser. Hverken Toyota, BMW eller Audi ender nemlig i den absolutte top.

Det gør derimod de to japanske mærker Mazda og Subaru.

To japanske mærker tager toppen

Ingeniøren David Chao har inddelt bilmærkerne i forskellige kategorier fra S til D, hvor S er den højeste placering.

Her er Mazda og Subaru de eneste mærker, der placeres i den øverste S-kategori.

Mazda får blandt andet ros for sin produktion og ingeniørmæssige kapacitet.

David Chao fremhæver virksomhedens systemer, processer, udstyr og design som særligt imponerende.

Han understreger dog samtidig, at en stærk produktionskvalitet ikke nødvendigvis kan sidestilles direkte med bilernes langsigtede driftssikkerhed.

Subaru får ligeledes en topplacering. Her peger ingeniøren blandt andet på mærkets samarbejde med Toyota og den udvikling, Subaru har gennemgået de senere år.

Det skriver Mirror.

Toyota må nøjes med næste række

Toyota og Honda klarer sig bestemt heller ikke dårligt.

De to japanske bilgiganter placeres sammen med Mitsubishi og Porsche i A-kategorien lige under toppen.

Toyota får blandt andet ros for sin proces, når nye produkter skal udvikles og introduceres på markedet, mens Hondas ingeniørmæssige evner beskrives som værende i verdensklasse.

Længere nede finder man flere andre velkendte mærker.

Nissan, Hyundai, Kia og BMW placeres i B-kategorien, mens Audi, Volkswagen, Mercedes-Benz, General Motors, Ford og Tesla havner i C-kategorien.

Stellantis ender nederst i D-kategorien.

For bilister, der havde forventet at se Toyota eller et af de store tyske bilmærker helt øverst, byder ingeniørens rangering dermed på lidt af en overraskelse.

Denne gang er det Mazda og Subaru, der løber med de fineste placeringer.

Ads by MGDK