Mikkel Petersen
Lønforhøjelsen bliver kaldt en “skændsel” – se hvor meget DSB-chefen tjener om året.
Forsinkelser, togbusser og passagerer, der ikke kommer frem til tiden.
Det har været en udfordrende periode for DSB, hvor selskabet gentagne gange har haft problemer med at leve op til kravene om punktlighed.
Alligevel er der blevet plads til flere penge i lønposen hos manden på toppen.
DSB’s administrerende direktør, Flemming Jensen, har nemlig fået hævet sin faste løn med tre procent.
En beslutning, der nu får politikere på Christiansborg til at reagere kraftigt.
Over otte millioner kroner om året
Lønforhøjelsen svarer ifølge Ekstra Bladet til omkring 237.000 kroner ekstra om året.
Dermed er Flemming Jensens samlede årlige lønpakke nu oppe på cirka 8.231.000 kroner.
Det svarer til mere end 685.000 kroner om måneden, når den samlede årlige lønpakke fordeles over 12 måneder.
Enhedslistens transportordfører Leila Stockmarr er langt fra imponeret over timingen.
“Det er jo en parodi. En af de højst lønnede offentlige topchefer, der tjener over tre gange så meget som statsministeren, bliver forgyldt, mens danske passagerer rejser rundt i togbusser,” siger hun til Ekstra Bladet.
Kritikken kommer efter et år, hvor DSB har haft betydelige problemer med at få passagererne frem til tiden.
I årets første tre måneder kom omkring hver tredje passager for sent.
DSB har siden haft svært ved at leve op til kravet om, at mindst 75 procent af kunderne i fjern- og regionaltog skal ankomme til tiden.
Politikere undrer sig
Også Liberal Alliances transportordfører Jens Meilvang undrer sig over lønstigningen.
Han understreger, at han ikke generelt er modstander af høje lønninger, men mener, at tidspunktet er svært at forstå på grund af problemerne med blandt andet driften og punktligheden.
Leila Stockmarr retter samtidig kritik mod, at DSB tilbage i 2020 afskaffede resultatlønnen.
Hendes vurdering er klar: Havde direktørens løn i højere grad været bundet op på selskabets resultater, ville situationen have set anderledes ud.
DSB forsvarer lønstigningen
Hos DSB afviser man imidlertid, at direktørens lønregulering skal vurderes ud fra et enkelt års problemer med togdriften.
Anne Hedensted Steffensen, der er formand for DSB’s vederlagsudvalg og næstformand i bestyrelsen, forklarer, at lønnen følger selskabets gældende vederlagspolitik og normale markedsbaserede praksis.
Lønreguleringen er derfor ikke direkte knyttet til konkrete resultatmål eller udviklingen i eksempelvis togenes punktlighed.
DSB erkender samtidig, at punktligheden skal forbedres.
Selskabet peger blandt andet på omfattende arbejde på infrastrukturen, et nyt planlægningssystem, vintervejr og hastighedsnedsættelser som forklaringer på problemerne.
Det ændrer dog ikke på kritikken fra Christiansborg, hvor lønforhøjelsen på omkring 237.000 kroner midt i DSB’s udfordringer vækker opsigt.
