Donald Trump er klar i spyttet.
Forholdet mellem prins Harry, hertuginde Meghan og den britiske kongefamilie har gennem flere år været præget af uenigheder og opsigtsvækkende udmeldinger.
Parrets beslutning om at forlade livet som arbejdende kongelige og begynde en ny tilværelse i USA skabte stor opmærksomhed verden over.
Nu har familien igen taget hul på et nyt kapitel. Efter seks år i Californien er Harry og Meghan sammen med deres to børn vendt tilbage til Storbritannien.
Flytningen har fået USA’s præsident, Donald Trump, til at reagere. Og han lægger ikke skjul på, hvad han mener om parret.
“Jeg er glad for det. Jeg var ikke fan,” siger Trump ifølge Reuters.
Retter kritik mod Meghan
Præsidenten kommer med udtalelserne i Det Ovale Værelse, hvor han bliver spurgt til familiens beslutning om at forlade USA.
Harry og Meghan trak sig tilbage fra deres officielle kongelige pligter i 2020 og bosatte sig efterfølgende i Californien. Siden fulgte en række opsigtsvækkende udtalelser om livet i den britiske kongefamilie.
Det faldt ikke i god jord hos Donald Trump.
Det skriver SE og HØR.
Han mener, at parret behandlede kongefamilien respektløst, og særligt Meghan får hårde ord med på vejen.
“Jeg kunne ikke lide den måde, hun opførte sig på. Jeg syntes, hun var ekstremt respektløs,” siger Trump.
Samtidig fremhæver præsidenten sit eget gode forhold til både afdøde dronning Elizabeth og kong Charles.
Ville ikke have taget dem tilbage
Harry og Meghan vakte især opsigt i 2021, da de medvirkede i et interview med Oprah Winfrey.
Her fortalte de om deres oplevelser i kongehuset, mens Harry også har peget på den massive pressebevågenhed og familiens sikkerhed som årsager til flytningen til USA.
Tilbagekomsten betyder dog ikke, at parret ventes at genoptage deres tidligere roller som aktive medlemmer af kongehuset.
Ifølge Reuters har familien planer om at bosætte sig uden for London i en længere periode. Samtidig skal prins Archie og prinsesse Lilibet gå i skole i Storbritannien.
Donald Trump mener dog ikke, at døren burde være blevet åbnet for parret igen.
Han understreger, at han ikke havde taget dem tilbage i den kongelige familie, hvis det havde været hans beslutning.