Nicolai Busekist
Nye tal viser, at der er sket en stor ændring i forhold til, hvem der dømmes for nogle af de mest alvorlige forbrydelser.
Nye tal peger på, at der er sket en ændret fordeling af domme i de mest alvorlige voldssager blandt personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark.
B.T. skriver, at de har lavet en opgørelse ud fra et Justitsministeriets dokument om dømte indvandrere og efterkommere, og har dernæst sammenholdt udviklingen i to perioder på fem år.
I årene 2016-2020 endte 102 sager om enten drab eller forsøg på drab med domme til personer, der er hhv. ikke-vestlige indvandrere samt efterkommere af ikke-vestlige indvandrere.
I årene 2016-2020 var resultatet helt lige. 51 domme gjaldt indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens de øvrige 51 vedrørte efterkommere.
Fordelingen har rykket sig
Fra 2021 til 2025 steg det samlede antal af disse domme til 111, og i denne periode stod efterkommere for seks ud af ti domme.
Dermed udgjorde efterkommere en klart større del af dommene i den seneste periode på fem år end gruppen af indvandrere.
Forskningsprofessor Lars Højgaard Andersen fra Rockwool Fonden mener, at udviklingen rejser spørgsmål om effekten af integrationsindsatserne.
“Vi må konstatere, at det ikke bliver bedre, bare fordi man er født og opvokset i Danmark. De mange penge, vi har brugt på integrationsindsatser, har ikke har haft den effekt, som vi håbede på,” siger han.
Overrepræsentation i 2025
I 2025 var gerningspersonen ifølge B.T. fra et ikke-vestligt land i næsten hver anden sag om drab eller drabsforsøg. Når det kommer til grov vold, var andelen omkring en tredjedel.
B.T. skriver også, at udviklingen kan sættes i forbindelse med forskning, der peger på højere kriminalitet blandt børn af ikke-vestlige indvandrere end blandt deres forældre.
“Grundlæggende er der større udfordringer i anden generation end første. Det viser undersøgelser fra udlandet, blandt andet USA. I Danmark er billedet det samme,” siger Lars Højgaard Andersen.
