Mikkel Petersen
Krigen er rykket tættere på Europa, nu afslører danskerne, om de selv ville være klar til at kæmpe.
Krig og konflikt er rykket tættere på Europa, og spørgsmålet om danskernes vilje til at forsvare landet er blevet mere aktuelt.
Nu viser en ny måling, hvordan danskerne selv vurderer deres parathed, hvis Danmark en dag skulle blive invaderet.
Resultatet vækker opsigt.
Kun 34 procent svarer nemlig, at de tror, de ville være klar til at gå i væbnet kamp for at forsvare Danmark. Halvdelen svarer, at de ikke ville være klar, mens resten er i tvivl.
Det viser en ny måling, som Megafon har foretaget for TV 2.
Særligt de unge siger nej
Resultatet møder kritik fra politisk kommentator og tidligere forsvarsminister Hans Engell.
“Det er et virkelig skuffende resultat. Tænk, at vi lever i et land, hvor halvdelen siger, at de ikke er klar til at slås for Danmark,” siger han til TV 2.
Særligt blandt de yngre danskere er modviljen markant.
Blandt de 18- til 39-årige svarer mellem 54 og 59 procent, at de ikke tror, de ville være klar til at forsvare Danmark med våben, hvis landet blev invaderet.
Hans Engell peger blandt andet på, at krigstruslen gennem mange år har føltes fjern for danskerne. Samtidig har relativt få unge været indkaldt til værnepligt.
Forsvaret skal bruge flere
Tallene kommer samtidig med, at Forsvaret ønsker markant flere værnepligtige i fremtiden.
I 2035 er målet at øge antallet fra 6.000 til 13.000 værnepligtige. Det vil svare til omkring en fjerdedel af en ungdomsårgang.
Tidligere værnepligtsansvarlig Davor Rosing Pejic oplever dog, at nutidens unge generelt er både dygtige og motiverede.
Udfordringen er blandt andet at få dem til at fortsætte i Forsvaret efter værnepligten.
Han håber derfor, at den nye 11 måneder lange værnepligt kan være med til at få flere til at vælge en videre karriere i Forsvaret.
Hans Engell vurderer samtidig, at danskernes svar kan se anderledes ud, hvis landet rent faktisk skulle komme under angreb.
Han peger blandt andet på den store tilstrømning til Hjemmeværnet i 2025 som tegn på, at en konkret trussel kan ændre danskernes reaktion.
