Forside 112 Svensk familiefar døde efter knytnæveslag på Islands Brygge: Nu kommer...

Svensk familiefar døde efter knytnæveslag på Islands Brygge: Nu kommer nyt frem om den 31-årige

Svensk familiefar døde efter knytnæveslag på Islands Brygge: Nu kommer nyt frem om den 31-årige
Steven Knap/Ritzau Scanpix

Sagen om den svenske familiefars død vakte stor opsigt, nu kommer nye oplysninger om den 31-årige frem.

Sagen om en svensk familiefar, der mistede livet efter en voldsepisode på Islands Brygge, vakte stor opsigt.

En 31-årig mand er sigtet for at have uddelt det knytnæveslag, som ifølge politiet førte til den 32-årige svenskers død.

Snart skal sagen for retten, men allerede få dage inden venter endnu et retsmøde for den 31-årige.

Denne gang drejer det sig om en helt anden voldssag.

Tiltalt for vold i fængsel

Den 7. oktober skal sagen om dødsfaldet på Islands Brygge behandles ved Københavns Byret.

Fem dage tidligere, den 2. oktober, skal den 31-årige imidlertid møde op i Retten i Svendborg.

Her er han ifølge et anklageskrift, som B.T. er i besiddelse af, tiltalt for et overfald i Nyborg Statsfængsel.

Anklagemyndigheden mener, at den 31-årige sammen med to andre mænd udsatte en person for adskillige knytnæveslag og spark i ansigtet.

Offeret pådrog sig blandt andet en brækket næse, et brækket ribben og en hjernerystelse.

De tre tiltalte forventes at nægte sig skyldige, mens anklagemyndigheden går efter fængselsstraf.

Var allerede tiltalt

Det påståede overfald i fængslet fandt sted den 8. september 2022.

Det betyder, at den 31-årige allerede var tiltalt i denne sag, da episoden på Islands Brygge senere fandt sted.

Her befandt den 31-årige og hans venner sig ved et VM-storskærmsarrangement, hvor også den svenske mand og hans selskab var til stede.

B.T. har tidligere offentliggjort en video fra episoden. Her ses en fysisk konfrontation mellem de to grupper, inden den 31-årige svinger et knytnæveslag mod svenskeren.

Den 32-årige bliver ramt omkring halsregionen og falder kort efter til jorden.

Fortsat varetægtsfængslet

Den 31-årige er fortsat varetægtsfængslet i sagen om dødsfaldet på Islands Brygge.

Han er sigtet for simpel vold, og anklageren har tidligere oplyst, at der vil blive gået efter en straf på mellem otte og ti måneders fængsel.

Inden den sag skal afgøres, venter altså først endnu en tur i retten for den 31-årige denne gang på grund af det påståede overfald i Nyborg Statsfængsel.

Ads by MGDK