Et SAS-fly blev fredag ramt af problemer, og blev derfor tvunget til at nødlande i Billund Lufthavn.
Et Airbus 320-fly fra SAS måtte fredag aften afvige fra sin planlagte rute for i stedet at lande i Billund Lufthavn kort inden klokken 21.
Baggrunden for dette var, at besætningen registrerede, at der pludselig opstod en lugt af røg inde i kabinen.
Ifølge Ekstra Bladet var der tale om en standby 2-sikkerhedslanding. Det er en betegnelse, der normalt bliver taget i brug, når et fly melder om tekniske problemer, der kan få betydning for landingen.
Fløj mod Stockholm
SAS’ pressechef, Alexandra Lindgren Kaoukji, har efterfølgende bekræftet forløbet over for Ekstra Bladet.
Flyet kom fra London og havde kurs mod Stockholm, hvor det efter den oprindelige plan skulle være landet klokken 21.35.
“Det var røgluft i kabinen, som var grunden til gik ned i Billund. Det er standardprocedure, når sådan noget sker. Det var en normal landing uden drama,” siger pressechefen..
Årsag endnu ukendt
Hvad der udløste lugten, er det endnu ikke lykkedes SAS at finde ud.
Ifølge pressechefen er det nødvendigt at undersøge sagen nærmere, og de har på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om årsagen.
Hun melder også, at et fly efter forskrifterne skal lande i den nærmeste lufthavn i det tilfælde, at der bliver konstateret røg i kabinen, og her faldt valget altså på Billund.
Passagererne blev sent fredag aften kørt videre til København i busser, hvor de med stor sandsynlighed endte med at overnatte.
“Det har jeg ikke præcis information omkring, men når jeg ser på klokken, så mistænker jeg, at det ender det nok med, inden de bliver sendt videre,” siger pressechefen.