Forside Hus og have Læg en køkkensvamp i vaskemaskinens sæbeskuffe: Derfor er det så...

Læg en køkkensvamp i vaskemaskinens sæbeskuffe: Derfor er det så smart

Washing machine, cleaning
Shutterstock.com

Mange overser denne del af vaskemaskinen, hvor snavs og gamle rester hurtigt kan samle sig.

Vaskemaskinen sørger uge efter uge for, at tøjet bliver rent, men selve maskinen har også brug for en kærlig hånd.

Særligt ét område bliver let glemt under rengøringen.

Her kan rester af vaskemiddel, fugt og snavs med tiden samle sig og i værste fald føre til både dårlig lugt og skimmelsvamp.

Heldigvis behøver du ikke stå og skrubbe løs i lang tid.

En helt almindelig køkkensvamp kan nemlig gøre arbejdet betydeligt lettere.

Her samler skidtet sig

Det drejer sig om vaskemaskinens sæbeskuffe, hvor vaskemiddel og skyllemiddel hældes i.

Før rengøringen bør vaskemaskinen slukkes, hvorefter sæbeskuffen tages helt ud.

Hvordan den fjernes, varierer fra model til model, så tjek eventuelt maskinens brugsanvisning.

Skuffen fugtes derefter med varmt vand.

Nu kommer køkkensvampen ind i billedet.

Placér den fugtige svamp direkte oven på de beskidte områder, og lad den ligge i nogle minutter.

På den måde bliver fugten på området, så gamle aflejringer får mulighed for at blive blødgjort.

Derefter skulle snavset være lettere at fjerne uden voldsom skrubning.

Det skriver mediet Dnevno.

Husk de små hjørner

Det er især vigtigt at komme godt omkring hjørner, åbninger og rummet til skyllemiddel, hvor rester kan gemme sig.

Er der steder, som svampen ikke kan nå, kan en gammel tandbørste være nyttig.

Har sæbeskuffen ikke været rengjort længe, kan den i stedet lægges i blød i varmt vand med en smule mildt opvaskemiddel.

Efter 15 til 20 minutter vil genstridige aflejringer typisk være blevet blødere og dermed nemmere at fjerne.

Husk samtidig at rengøre området inde i vaskemaskinen, hvor sæbeskuffen normalt sidder. Også her kan fugt og rester af vaskemiddel ophobe sig.

Pas på med eddiken

Eddike er et populært rengøringsmiddel i mange hjem, men man bør være forsigtig med at bruge det i vaskemaskinen.

Nogle producenter tillader fortyndet eddike til rengøring af den udtagelige sæbeskuffe, mens andre fraråder brugen, fordi syren med tiden kan påvirke blandt andet gummidele, pakninger og slanger.

Bosch anbefaler eksempelvis ikke eddike til afkalkning af vaskemaskiner.

Derfor bør du altid undersøge producentens anbefalinger til netop din maskine, inden eddiken findes frem.

Når rengøringen er færdig, skal sæbeskuffen skylles grundigt og tørre helt, inden den sættes tilbage.

Med en køkkensvamp og få minutters ekstra arbejde kan en af vaskemaskinens mest oversete dele altså blive betydeligt lettere at holde ren.

Ads by MGDK