Forside Nyheder Dansk bank advarer mod ny svindelnummer: Falsk besked og opkald

Dansk bank advarer mod ny svindelnummer: Falsk besked og opkald

Dansk bank advarer mod ny svindelnummer: Falsk besked og opkald
Shutterstock

En ny form for svindel begynder med en besked fra en tilsyneladende troværdig afsender, men både den og det efterfølgende opkald er falsk.

AL Sydbank advarer nu deres kunder mod en ny form for svindel, som ser ud til at blive mere og mere udbredt i Danmark.

Advarslen er blevet delt af Mit digitale selvforsvar og er tilsyneladende baseret på en fremgangsmåde, hvor svindlerne kombinerer falske beskeder med efterfølgende telefonopkald.

Modtageren vil i de fleste tilfælde i første omgang modtage en besked, hvor det ser ud til, at afsenderen er enten ATP eller Digitaliseringsstyrelsen. Det er en falsk besked, men svindelnummeret stopper ikke her.

Ringer kort efter

Efter den falske besked bliver offeret kontaktet telefonisk af personer, som udgiver sig for at repræsentere en bank eller en offentlig myndighed.

På den måde forsøger svindlerne at fremstå troværdige, da de først har gjort brug af navnet på en kendt offentlig institution, hvorefter de forsøger at følge op med et opkald.

AL Sydbank opfordrer derfor til forsigtighed, hvis man bliver kontaktet af personer, der hævder at ringe på vegne af enten en bank eller myndighed.

“Svindlen ser ud til at være rettet mod mindre erhverv eller foreninger, men også privatpersoner kan blive udsat for denne type svindel,” lyder advarslen.

Rammer også private

Metoden er dermed ikke begrænset til virksomheder og foreninger. Privatpersoner risikerer ligeledes at blive udsat for den samme fremgangsmåde.

Advarslen går derfor på, at man bør være skeptisk over for uventede beskeder og opkald, hvor afsenderen forsøger at fremstå som en bank eller offentlig myndighed.

Ifølge advarslen vil banker og myndigheder ikke bede om personlige oplysninger gennem et telefonopkald eller via et link.

Netop derfor er det også altafgørende, at man aldrig udleverer sine personlige oplysninger eller går med til at overføre penge.

Ads by MGDK