Forside Indland 400.000 danskere kan være ramt: Personlige oplysninger kan være havnet...

400.000 danskere kan være ramt: Personlige oplysninger kan være havnet i forkerte hænder

400.000 danskere kan være ramt: Personlige oplysninger kan være havnet i forkerte hænder
Gabriela Flores Espinosa/shutterstock.com

Hundredtusindvis af danskere kan være berørt af en alvorlig sikkerhedshændelse.

Op mod 400.000 danske mobilkunder kan være berørt af en alvorlig sikkerhedshændelse, hvor uvedkommende muligvis har fået adgang til deres personlige oplysninger.

Det oplyser teleselskabet 3, som nu er i gang med at undersøge, hvad der præcist er sket, og hvor omfattende hændelsen kan være.

Selskabet offentliggjorde lørdag oplysningerne i en pressemeddelelse, og selvom der endnu er flere ubesvarede spørgsmål, kan et stort antal danske kunder være berørt.

Personlige oplysninger kan være tilgået

Ifølge 3 viser de foreløbige undersøgelser, at uvedkommende potentielt har haft adgang til oplysninger om op mod 400.000 kunder.

Der er tale om personoplysninger som fornavne, efternavne og adresser.

Den mulige adgang er ifølge selskabet sket gennem et såkaldt API, som er en teknisk forbindelse, der gør det muligt for forskellige digitale systemer at kommunikere med hinanden.

Det er endnu ikke fastslået, om oplysningerne rent faktisk er blevet kopieret eller misbrugt.

Teleselskabet understreger dog, at den identificerede adgang nu er blevet blokeret.

“Vi tager sagen alvorligt. Den identificerede adgang er blokeret, og vi arbejder nu på at fastslå omfanget, så berørte kunder kan få korrekt information, siger Rajib Eklund, der er teknologidirektør i 3,” i pressemeddelelsen.

Det skriver Ekstrabladet.

Vigtig besked til kunderne

Selvom hændelsen potentielt omfatter hundredtusindvis af danskere, vurderer teleselskabet, at der efter al sandsynlighed ikke er nogen risiko for kunderne.

3 har samtidig orienteret de relevante myndigheder om sagen.

Hvis undersøgelserne viser, at der er behov for det, vil berørte kunder blive kontaktet direkte.

Selskabet har mere end 1,8 millioner kunder i Danmark, og den mulige sikkerhedshændelse kan dermed vedrøre en betydelig del af kundebasen.

Det er fortsat uvist, hvem der eventuelt har fået adgang til oplysningerne, og hvad formålet i så fald har været.

3 understreger desuden, at hændelsen ikke har forbindelse til de alvorlige PHP-sårbarheder, som for nylig fik blandt andre Aula og DMI til midlertidigt at lukke deres tjenester.

Undersøgelserne fortsætter nu for at fastslå det præcise omfang.

Ads by MGDK