Forside Udland 20-årig døde i flystyrt: Nu har hendes skræmmende sidste SMS-beskeder...

20-årig døde i flystyrt: Nu har hendes skræmmende sidste SMS-beskeder set dagens lys

20-årig døde i flystyrt: Nu har hendes skræmmende sidste SMS-beskeder set dagens lys
Privat

Få minutter før sin død sendte 20-årig en SMS til sin kæreste.

En flyrejse kan på få øjeblikke udvikle sig fra en helt almindelig tur til et mareridt. Når noget går galt i luften, kan selv erfarne piloter pludselig stå i en situation, hvor hvert eneste sekund tæller.

Det blev den tragiske virkelighed for en blot 20-årig kvinde, der søndag mistede livet i et voldsomt flystyrt.

Nu er der kommet nye oplysninger frem om hendes sidste minutter i live.

Kort før ulykken nåede den unge andenpilot nemlig at sende en bekymrende besked til sin kæreste.

Det skriver New York Post.

Sendte besked kort før ulykken

Den 20-årige Nathalia Gadelha Filgueiras befandt sig ombord på et privatfly af typen Learjet 60, som var på vej mod North Eleuthera Airport på Bahamas.

Under flyvningen begyndte besætningen at opleve problemer med vejret.

Ifølge hendes stedfar nåede Nathalia at kontakte sin kæreste, der ligesom hende arbejdede som pilot.

“Jeg oplever turbulens, jeg oplever is,” lød beskeden ifølge stedfaren.

SMS’en blev sendt omkring klokken 12.40 søndag.

Blot ti minutter senere styrtede flyet ned med en hastighed på næsten 600 kilometer i timen.

Alle ni personer ombord mistede livet.

Trods sin unge alder havde Nathalia allerede betydelig erfaring som pilot. Hun fik sit flyvecertifikat som 17-årig i oktober 2023 og havde siden opnået mere end 1.300 flyvetimer.

Sidste ord afslører dramatisk situation

Det var ikke kun beskeden til kæresten, der vidnede om problemer ombord.

Også kommunikationen mellem flyets besætning og flyvekontrollen i Miami giver et indblik i de dramatiske minutter før styrtet.

Kort inden ulykken havde piloten rapporteret om moderat turbulens og lettere isdannelse.

Besætningen forsøgte derfor at finde en alternativ rute, men situationen udviklede sig hurtigt.

“Mayday, mayday, vi taber 10.000 fod i minuttet,” lød det fra Nathalia under samtalen med flyvekontrollen.

Kort efter oplyste hun, at flyet mistede højde endnu hurtigere.

“Vi styrter ned,” sagde hun ifølge den offentliggjorte kommunikation.

De amerikanske myndigheder arbejder fortsat på at fastslå, hvad der præcist forårsagede ulykken.

Selvom besætningen meldte om både turbulens og isdannelse, er det endnu ikke fastslået, hvilken rolle vejrforholdene spillede i det tragiske styrt.

Du kan høre minutterne op til styrtet her:

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK