Fredsforhandlingerne tager en opsigtsvækkende drejning, efter at Vladimir Putin har fremsat en række omfattende krav.
Krigen i Ukraine har i snart fem år sat sit præg på Europa, og håbet om en fredsaftale lever fortsat.
Men selvom der igen er gang i forhandlingerne, ser vejen mod fred ud til at være fyldt med store forhindringer.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har nemlig fremsat en række omfattende krav, som ikke blot handler om Ukraines fremtid.
De kan også få vidtrækkende konsekvenser for sikkerheden i resten af Europa.
Ifølge eksperter er der tale om de mest vidtgående russiske krav siden krigens begyndelse.
Det skriver TV 2.
Putin stiller omfattende krav
Efter en længere pause mødtes repræsentanter fra Rusland, Ukraine og USA i sidste uge til fredsforhandlinger i Abu Dhabi.
Her står det klart, at Rusland fortsat fastholder en række krav, som landet har fremsat siden invasionen i 2022.
Blandt andet kræver Putin, at Ukraine trækker sig ud af Donbas-regionen, bliver demilitariseret og aldrig får mulighed for at blive medlem af NATO.
Rusland vil desuden fastholde kontrollen over fire ukrainske regioner, selvom landet ikke har fuld kontrol over dem.
Kravene stopper dog ikke ved Ukraines grænser.
Putin ønsker også, at NATO’s militære tilstedeværelse i Østeuropa reduceres til niveauet fra før 1997.
Samtidig må der ifølge Rusland ikke være vestlige fredsbevarende styrker i Ukraine efter en eventuel fredsaftale.
Det vil i praksis betyde omfattende ændringer af Europas nuværende sikkerhedsordning.
Ekspert peger på alvorlige konsekvenser
Isabel Bramsen, der er leder af Center for Freds- og Konfliktstudier ved Lunds Universitet, vurderer, at kravene er de mest vidtrækkende siden krigens begyndelse.
Hun mener, at Rusland forsøger at gøre fredsforhandlingerne til et spørgsmål om hele Europas sikkerhedsstruktur frem for udelukkende Ukraine.
Samtidig er det dog langt fra sikkert, at Putin har styrken til at få sine krav gennemført.
Ifølge militæranalytiker Jesper Hein Olsen fra Forsvarsakademiet står Rusland nemlig ikke særligt stærkt på slagmarken.
Han peger på, at russiske styrker har lidt store tab, og at Rusland i de seneste måneder har mistet mere terræn, end landet har erobret.
Kan blive afgørende for Europas fremtid
Trods de militære udfordringer kan Putin have andre grunde til at fastholde sine omfattende krav.
Ifølge eksperterne kan den politiske udvikling i Europa og USA nemlig få betydning for Ruslands forhandlingsposition.
Jesper Hein Olsen peger blandt andet på muligheden for, at Rusland ser et strategisk vindue, mens Donald Trump fortsat sidder i Det Hvide Hus.
Samtidig har europæiske ledere besluttet at sammensætte en gruppe fredsmæglere, der skal repræsentere Europas interesser i de videre forhandlinger.
Om det får Putin til at ændre kurs, er endnu uvist.
Foreløbig er der dog intet, der tyder på, at den russiske præsident er klar til at opgive sine omfattende krav.