Forside Udland Vanvittigt: Kvinde idømt 45 års fængsel pga. opslag på de...

Vanvittigt: Kvinde idømt 45 års fængsel pga. opslag på de sociale medier

Vanvittigt: Kvinde idømt 45 års fængsel pga. opslag på de sociale medier
Foto: Shutterstock

En kvinde er blevet idømt en ekstremt hård fængselsstraf på grund af noget, hun skrev på de sociale medier.

Lige nu læser andre

I Danmark er ytringsfrihed heldigvis en grundlovssikret ret, og det betyder, at man ikke kan komme i fængsel for at sige sin mening, men sådan er det bestemt ikke i alle lande. 

I det mellemøstlige land Saudi Arabien er det for eksempel ikke tilfældet, og her bliver særligt kvinder ofte straffet for at sige sin mening, hvilket en lokal kvinde ved navn Nourah bint Saeed al-Qahtani må siges at være blevet.

Hun har nemlig ifølge Reuters netop modtaget en fængselsdom på hele 45 år på grund af opslag, som hun har lavet på de sociale medier. 

Hvad der helt præcis stod i opslagene er endnu uvist, og den amerikansk-baserede organisation DAWN er i øjeblikket ved at finde ud af det, men ifølge den saudi arabiske regering brugte kvinden internettet “til at ødelægge det saudi arabiske sociale netværk.”

Domstolen i landet kendte desuden kvinden skyldig for at have “forstyrret den offentlig orden med de sociale medier.”

Den saudi arabiske regering har dog ikke ønsket at uddybe yderligere. 

Qahtanis dom kommer blot få uger efter, at Salma al-Shehab, som er mor til to og har en doktorgrad fra University of Leeds i Storbritannien, blev idømt 35 års fængsel for en lignende ‘lovovertrædelse’. 

Den dømte mor blev således dømt for at have delt opslag fra dissidenter og aktivister på det sociale medie Twitter. 

 

Læs også

Ads by MGDK