Dommen er blevet afsagt.
Lige nu læser andre
Nikolas Cruz erkendte at have skudt og dræbt 14 elever og tre voksne på en skole i Parkland, Florida, og han er nu idømt fængsel på livstid uden ret til at blive benådet.
Anklagemyndigheden havde plæderet for dødsstraf, men de 12 nævninger anbefalede i stedet fængsel på livstid.
Læs også
Dommen blev afsagt i en retssal, der var fyldt med efterladte til de mange unge ofre.
Selvsamme efterladte, som var tydeligt rystede, var uforstående over for, at han ikke blev idømt dødsstraf.
Men Nikolas selv kunne ses sidde stille uden nogen form for menneskelig reaktion på dommen.
Forsvaren har i løbet af retssagen forsøgt at henvise til Cruz’ hårde barndom, herunder en mulig hjerneskade fra fødslen som følge af morens liv som misbruger.
Men det var der ikke meget til overs for, da Nikolas Cruz, der opsøgte sin gamle skole med et halvautomatisk våben, åbnede ild på må og få og startede det, der endte som et af de mest dødelige skoleskyderier i USA’s historie.
De dræbte elever var mellem 14 og 18 år.
Den nu 24-årige gerningsmand erklærede sig sidste år skyldig i de 17 drab og 17 forsøg på drab.