Forside Indland Advarer: Pas på med dette, når du handler online

Advarer: Pas på med dette, når du handler online

Advarer: Pas på med dette, når du handler online
Foto: Shutterstock

I en ny kampagne vil Sikkerhedsstyrelsen gerne have flere danskere til at tænke over produktsikkerheden i forbindelse med online handel.

Lige nu læser andre

I dag kan man stort set købe alt online. Det giver en enorm fleksibilitet, hvor man ikke længere er afhængig af lokale butikker.

Handler man fra en hjemmeside, som hører hjemme i et EU-land, så kan man med ro i sindet købe varerne uden at tænke yderligere over de sikkerhedsmæssige ting, da en masse EU-direktiver sidestiller alle EU-lande med hensyn til produktkrav.

Det er dog ikke tilfældet for webshops uden for EU, hvilket er omdrejningspunktet i en ny kampagne fra Sikkerhedsstyrelsen.

Ifølge en undersøgelse, som Epinion har udført for DI Handel, foregår 30 procent af alle danskernes onlinekøb i udenlandske webshops. Det er altså en del indkøb, hvor man ikke altid ved, om produktsikkerheden er i orden.

Danske myndigheder har heller ikke de samme muligheder for at føre kontrol med virksomheder, der ikke lever op til sikkerhedskravene, som hvis virksomheden er placeret inden for EU.

Det gælder nu også for virksomheder i Storbritannien, som ikke længere er medlem af EU og dermed ikke en del af EU’s regler.

– Rigtig mange danskere handler online, men det er sjældent sikkerheden, der afgør, om man køber et produkt. Vi vil gerne have folk til at tænke lidt mere over, om de risikerer at komme til skade med det, de køber. Med en humoristisk tilgang sætter vi fokus på produktsikkerhed med unboxing-hjælp fra skuespilleren Rasmus Bjerg. Vi håber, at det kan skabe opmærksomhed om, at det, vi køber, ikke kun skal være smart eller billigt, men også sikkert, siger udviklingschef Lone Brose fra Sikkerhedsstyrelsen.

Rasmus Bjerg er som Lone Brose siger en del af kampagnen. Det er han i en video, som kan ses her.

Læs også

Ads by MGDK