Forside Indland Hashkøber fik sig noget af en overraskelse: Tog kontakt til...

Hashkøber fik sig noget af en overraskelse: Tog kontakt til den helt forkerte

Hashkøber fik sig noget af en overraskelse: Tog kontakt til den helt forkerte
Foto: Shutterstock

Torsdag slog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til på en adresse i Nykøbing Falster.

Lige nu læser andre

En civilklædt betjent fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi befandt sig torsdag ved en adresse i Nykøbing Falster, fordi man havde fået et tip om, at der blev solgt stoffer fra en lejlighed ved denne adresse.

Men inden betjenten overhovedet nåede ind i opgangen blev han kontaktet af en mand, som havde et lille, men afgørende spørgsmål til betjenten: “Er det 100 kroner, det koster?”

Manden ville købe hash, men forvekslede den civilklædte betjent med en af pusherne fra lejligheden. Da betjenten så viste sit politiskilt, trak køberen sig tilbage.

Denne korte forstyrrelse var dog ikke nogen hjælp for pusherne oppe i lejligheden, som kort tid efter fik besøg af flere betjente og ingen ringere end James Bond.

Der er ikke tale om den ikoniske agent fra den britiske efterretningstjeneste MI6, men derimod om en politihund med samme navn.

I lejligheden fandt man 27,17 gram hash, 40 hashkager og digitalvægte, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge Presse-fotos.

I den pågældende lejlighed har en 21-årig mand adresse, og han er nu sigtet for salg af euforiserende stoffer.

En 17-årig dreng fra Bogø By opholdt sig også i lejligheden under politiets ransagning.

Han er nu blevet sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da han havde 9,9 gram hash på sig.

Læs også

Ads by MGDK