Nu melder ladeoperatøren ud, at der er godt nyt til elbilejere.
Lige nu læser andre
Man skal ikke mange uger tilbage, før det kom frem, at danskerne gør en god figur i klimakampen, hvad angår elbiler.
Dengang viste en splinterny rapport, at Danmark rundede… 100.000 elbiler på de danske veje. Det betyder helt konkret, at danske elbilbestand er steget med mere end 49.000 elbiler sidste år.
Samtidig løftede den sløret for, at elbilstanden havde overhalet bestanden af plug-in hybrider.
Og nu er der godt nyt til alle elbilejere.
Specielt elbilejerne i København må have det som blommen i et æg, efter at det tidligere i morges blev afsløret, at der kommer 156 nye lademuligheder.
Det skriver det danske nyhedsbureau Ritzau.
De nye ladepunkter kommer på baggrund af en aftale, som Udviklingsselskabet Carlsberg Byen og ladeoperatøren Clever indgik i december 2021.
Ladepunkterne bliver fordelt på 11 lokationer i netop Carlsberg Byen.
De mange nye ladepunkter er en blanding af både normal- og lynladepunkter, og på under 30 minutter vil det være muligt for seks elbiler at lynoplade fra 0-80 pct. på samme tid.
Det har fået Jens Nyhus, direktør i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen P/S, til at påpege:
“”Vi oplever, at gode lademuligheder er en vigtig faktor for de mange tusinde mennesker, der bor, arbejder og opholder sig i kvarteret. Vi er derfor glade for sammen med Clever nu også at kunne tilbyde en ensartet og lettilgængelig opladningsløsning, der sikrer tryghed hos de mange elbilister, som bruger kvarteret, og som vi ved, at der i fremtiden kun bliver flere af”.
Clever, der driver Danmarks største offentlige ladenetværk, ser også aftalen som et vigtigt skridt mod at gøre elbilen attraktiv for forbrugerne.
De fortæller også, at du ikke skal bekymre dig, hvis du ikke kan få øje på Clevers ladestandere i gadeplan, da stort set al parkering i Carlsberg Byen foregår under jorden, og derfor skal elbilisterne finde vej til en af bydelens 11 parkeringskældre.