Forside Livsstil “Hutlihut”: Millionærgarantien fremkalder ikonisk udbrud

“Hutlihut”: Millionærgarantien fremkalder ikonisk udbrud

“Hutlihut”: Millionærgarantien fremkalder ikonisk udbrud
Foto: Shutterstock

Det over 30 år gamle og ikoniske jubeludbrud kom igen i spil.

Lige nu læser andre

Millionærgarantien, der hver uge sikrer, at to nye danskere bliver millionærer, uagtet resultat af selve trækningen, har gjort det igen. 

”Hutlihut!”. En midaldrende mand fra Nordvestsjælland fremmanede sin indre Flemming Toft, da han en søndag morgen sad i sin sofa og stirrede på iPaden. Skærmen, der lyste hans ansigt op, fortalte ham, at han lige var blevet millionær i Lotto.

Han løftede sløret for, at han slet ikke kunne tro det: 

”Jeg kunne først ikke tro det. For siden 2008 har jeg spillet de samme tal, som blandt andet består af børnenes fødselsdatoer, og jeg kunne ud fra vindertallene hurtigt se, at jeg blot havde et rigtigt tal. Men så gik det op for mig, at det var på grund af Millionærgarantien”. 

Læs også

Det forklarede manden, som kopierede det ikoniske jubeludbrud fra EM-triumfen i ‘92, før han gik ovenpå og overraskede kæresten med den vilde nyhed. En nyhed, som hun ikke tog for gode varer til at starte med: 

”Hun var sikker på, at det var spam og kunne ikke forstå, hvordan jeg kunne vinde med blot et rigtigt tal. Men så fik jeg forklaret hende, at det var på grund af Millionærgarantien. Det er helt vildt. Det er jo en drøm, som man har gået med i så mange år, uden at det nogensinde er sket. Men nu var den der så pludseligt”. 

Pengene skal bruges på huset 

Det var egentligt meningen, at han blot vil fikse det nødvendige på huset, men takket været Millionærgarantien får hele huset nu den helt store wellness-behandling. 

Hvis du også ønsker at prøve kræfter med Millionærgarantien, der indtil videre – siden den blev indført – har gjort mere end 200 danskere millionærer, så skal du blot spille et par rækker og bruge en masse held.

 

 

Læs også

Ads by MGDK