En heldig dansker vinder en million på et eminent tidspunkt.
Lige nu læser andre
Julen står for døren, hvorfor det er et eminent tidspunkt at vinde én million kroner.
Men jublen kan godt se forskellig ud, alt efter hvor i landet, man befinder sig, og alt efter, hvem der jubler.
Det kommer i kølvandet på, at en ældre herre på Fyn, med gode, solide nordjyske rødder, behøvede således ikke de store armbevægelser, da han for nyligt ville fejre, at han havde vundet en million kroner i Lotto.
Det løfter Danske Spil sløret for i en pressemeddelelse.
Det kan nemlig godt være en voldsom oplevelse, når man får at vide, at man har vundet en million kroner. At man pludselig, fra det ene øjeblik til det andet, ikke længere behøver bekymre sig om økonomiske problemer – men det er ikke alle, der reagerer lige voldsomt.
En ældre herre på Fyn tog det i hvert fald umanerligt stille og roligt, da han for nyligt opdagede, at han via Millionærgarantien havde vundet en million kroner i Lotto. Måske fordi han slet ikke er en ægte fynbo, som han afslørede, da Danske Spil ringede for at få en kommentar.
Herunder er et uddrag fra det hudløst ærlige interview:
Tillykke med millionen… Hvad siger en fynbo egentlig, når han sådan vinder en million?
”Det ved jeg ikke. Jeg er fra Nordjylland”.
Hvordan opdagede du det?
”Jeg får en mail, når jeg har en gevinst. Det var der, jeg så det. Der stod, at jeg skulle sætte mig ned, inden jeg læste videre. Men jeg sad allerede i min sofa”.
Hvordan reagerede du så?
”Det var liiiidt svært at tro på. For den klub har jeg forsøgt at blive medlem af i efterhånden mange år, så det første jeg tænkte, da det så endelig lykkedes var: ’Aaarh, mon det er rigtigt? Jeg kontrollerer det lige’, og så var det heldigvis rigtigt. Det var fedt!”
Og? hvad har I så gjort?
”Vi har ikke gjort noget endnu. Pengene er sat ind på kontoen, og så når vi har brug for opmuntring, så ser vi lige, at der står en million. Det kan man godt have brug for, når man får en el-regning. Så kan man lige kigge ind på kontoen”.
Om millionærgaranti
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto millionærer, uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført – været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.