Forside Indland Forholdet sluttede brat: Så røg møblerne på lossepladsen

Forholdet sluttede brat: Så røg møblerne på lossepladsen

Forholdet sluttede brat: Så røg møblerne på lossepladsen
Foto: Google Maps

En kvinde kørte flere møbler på lossepladsen, efter at hun blev uvenner med sin eks-kæreste.

Lige nu læser andre

Det er ikke altid, at to personer kan skilles som venner efter et forhold. Ofte bliver det ligefrem fjendtligt. Der har for nylig været en sag for Retten i Kolding, hvor man vist rolige kan sige at der ikke var god stemning mellem parterne.

Ifølge anklageskriftet, så var en 53-årig kvinde fra Vejle sigtet for groft hærværk, idet hun havde kørt sin ekskærestes ejendele på lossepladsen.

Det drejede sig om flere ting, herunder et skrivebord, en skrivebordsstol, havemøbler, en sofa, et bistade med tilbehør samt en toilettaske indeholdende en hårtrimmer, en elektrisk tandbørste og to par briller.

Genstandene blev vurderet til at have en samlet værdi på 33.821 kroner. Den 53-årige kvinde erkendte, at hun havde kørt skrivebordet, skrivebordsstolen og bistadet på lossepladsen, men nægtede at resten skulle være havnet på lossepladsen.

I retten forklarede kvinden, at forholdet mellem hende og manden var sluttet samme dag, som hun havde kørt tingene på lossepladsen. Ifølge kvinden, så er manden selv skyld i det. Han var nemlig blevet advaret:

– Han ville ikke flytte sine ting med det samme. Vi endte derfor i et skænderi. Jeg skrev en sms til ham, hvori jeg fortalte, at jeg ville smide hans ting på lossepladsen. Det svarede han ikke på, sagde den 53-årige i retten ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Hun forklarede, at hun smed skrivebordet, skrivebordsstolen og deres fælles bistade på traileren, hvorefter hun satte kurs mod Vejle Genbrugsplads. Kvinden havde også en idé om, hvorfor manden havde sat flere ting på listen, som altså ikke var blevet bortskaffet.

– Han er en vred og bitter mand af karakter, sagde hun.

Hun påpegede, at ekskærestens møbler var købt som genbrug. Hun mente derfor, at de ikke havde nogen nævneværdig værdi, og at erstatningskravet derfor var helt hen i vejret.

Dommen lød på en bøde på 800 kroner til kvinden, som blev fundet skyldig i simpelt hærværk til ukendt værdi.

Læs også

Ads by MGDK