Et ægtepar fra Midtsjælland vandt for nylig en gigantisk lottosum. Nu er pengene kommet ind på kontoen, og nogle af dem er da også begyndt at blive brugt.
Lige nu læser andre
Livet ændrede sig for nylig markant for et midtsjællandsk ægtepar, som vandt lige knap 50 millioner kroner.
Et svimlende beløb, som dog ikke har fået parret til at miste jordforbindelsen fuldstændig.
Parret insiterer dog på, at hverdagen skulle forblive så normal som mulig.
De er dog begge gået på tidlig pension, betalt al gæld samt købt et nyt hus. Alligevel er meget ved det samme.
”Hverdagen går jo videre. Den bliver bare lidt nemmere økonomisk. Men konen køber stadig genbrug på kræmmermarkeder, og vi drikker den samme vin til aftensmaden,” fortæller manden stille og roligt til Danske Spil.
Han indrømmer gerne, at han til at starte med overhovedet ikke kunne tage det lige så afslappet. Det var svært at sove samt helt at forstå den markante forandring.
”De første tre uger kunne vi jo slet ikke kapere det. Vi sov dælme ikke godt. Det var fuldstændigt vanvittigt. Vi fattede ikke en brik. Det er jo et svimlende beløb. Og selv om jeg skrev det ned på et stykke papir, så kunne jeg slet ikke rumme alle de nuller, men så kom Danske Spils millionærrådgiver ud, og han hjalp til med at få det hele sat i de rigtige kasser,” fortæller han.
Ægteparret havde tilfældigvis allerede kigget på et nyt hus, men efter gevinsten kiggede man i en lidt anden prisklasse.
”Ja, det blev et noget større hus, så vi kan have besøg af hele familien med børn og børnebørn på en gang,” siger han.