Det er ikke første gang, at Tesla har været nødt til at tilbagekalde et stort antal biler. Nu må den amerikanske bilproducent gøre det igen.
Lige nu læser andre
Der kan være mange grunde til, at en bilproducent er nødt til at tilbagekalde biler. I dette tilfælde er det en alvorlig årsag, der har medført, at Tesla har tilbagekaldt 362.000 biler i USA.
Årsagen til, at den amerikanske bilproducent tilbagekalder de mange biler er, at der er fare for, at de kan kollidere med andre køretøjer.
Læs også
Det oplyser The National Highway Traffic Safety Administration, NHTSA, torsdag. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Tilbagekaldelsen omfatter Model S- og Model X-modeller fra 2016 til 2023, Model 3 fra 2017 til 2023 samt Model Y fra 2020 til 2023. Det er kun køretøjer, der er forsynet med en betaudgave af deres Full Self-Driving (FSD)-software, der er omfattet.
Bilerne har en selvkørende funktion, som tilsyneladende ikke fungerer helt efter hensigten. Det har vist sig, at der er problemer med softwaren bag denne funktion, som kan føre til, at de tilbagekaldte biler kan kollidere med andre køretøjer.
Konkret skulle der være tale om en fejl, der gør, at bilerne automatisk kan overtræde fartgrænser eller køre gennem trafikkryds på en måde, der ikke blot er i strid med loven i USA, men som i værste fald også kan føre til alvorlige uheld.
I og med, at det er et softwareproblem, der skal løses, vil der ikke være behov for omfattende ændringer. Derimod vil Tesla blot udgive en gratis softwareopdatering, som kan hentes og installeret.
Når den nye softwareopdatering er installeret på de biler, der er omfattet af tilbagekaldelsen, vil det løse problemet.
Tesla har meldt ud, at de ikke er bekendt med, at de problemer, der er blevet fundet med softwaren, skulle have ført til skader eller dødsfald.
Sidste år måtte Tesla også tilbagekalde 54.000 biler med FDS Beta-softwaren, fordi køretøjerne ikke stoppede fuldt op ved lyskryds, hvilket kunne føre til uheld.