Den store onlineshop har haft en støvle i salg, som må siges at have et lidt kontroversielt ry.
Lige nu læser andre
Modeverdenen er en kæmpe industri. Man skal derfor enten have et stærkt brand eller gøre noget ekstraordinært for at skille sig ud og vække kundernes opmærksomhed.
En virksomhed har formentlig valgt at gøre det sidste i håbet om at øge salget. På e-handelsgiganten Zalandos hjemmeside har man nemlig kunne få et par støvler med navnet Guantanamo.
Producenten er mærket Blauer.
Det er især støvlenavnet Guantanamo, som vækker opsigt. På Cuba har USA i mange år haft et fængsel ved samme navn.
Det er dog ikke et helt almindeligt fængsel, for her sidder fanger, som især er mistænkt for terror i flere år uden at se en dommer.
Normalt skal man fremstilles i grundlovsforhør indenfor 24 timer, men det er ikke tilfældet i Guantanamo. Generelt har fængslet et brutalt ry, og netop derfor har navnet vakt lidt opsigt.
I et skriftligt svar til Ekstra Bladet udtaler Zalando følgende omkring støvlen, som nu hedder ‘Leather Boots’ i stedet:
‘Hos Zalando har vi et sæt værdier, der er beskrevet i vores code of conduct, som vores brandpartnere skal overholde, ligesom de skal opfylde vores etiske standarder. Ifølge vores code of conduct må varemærker, logoer og produkter ikke være stødende, diskriminerende eller ekskluderende’, skriver Zalando og tilføjer:
‘Selv om produktet i sig selv, en klassisk læderstøvle, ikke er i strid med vores retningslinjer, deler vi din bekymring med hensyn til produktnavnet. Derfor har vi allerede gjort følgende: Vi har indledt en dialog med brandet, vi har fjernet navnet på produkterne på Zalando, og vi vil også undersøge, hvordan det navn oprindeligt et sluppet igennem vores procedurer og om nødvendigt justere dem for at undgå, at sådanne produktnavne optræder på vores platform i fremtiden.’