Forside Nyheder Zelenskyj er ikke i tvivl: Hvis dette sker, starter Tredje...

Zelenskyj er ikke i tvivl: Hvis dette sker, starter Tredje Verdenskrig

Zelenskyj er ikke i tvivl: Hvis dette sker, starter Tredje Verdenskrig
Foto: Shutterstock

Kina spiller ifølge Zelenskyj en afgørende rolle i spørgsmålet om, hvorvidt krigen i Ukraine spreder sig til resten af verden.

Lige nu læser andre

Krigen i Ukraine har snart hærget i ét helt år, og det ser desværre ikke ud til, at den stopper lige foreløbigt. 

Russiske og ukrainske soldater kæmper stadig voldsomme kampe i det østlige Ukraine, og hver dag mister soldater på begge sider af krigen livet.

Det er tragisk, og det har fået enorme konsekvenser for alle ukrainere og russere samt en stor gruppe mennesker i de nærliggende lande. 

Nu advarer Volodymyr Zelenskyj dog om, at krigen måske snart vil brede sig til hele verden og blive en decideret verdenskrig. 

Ifølge ham er Tredje Verdenskrig nemlig lige rundt om hjørnet, hvis Kina vælger at støtte Rusland i krigen. 

Det skriver TV2

Zelenskyjs udtalelse kom i dag, mandag, i forbindelse med Joe Bidens besøg i Kyiv og kort tid, efter Kina ifølge USA har overvejet at støtte Rusland med våben i krigen mod Ukraine. 

Hvis det enorme land, der historisk har samarbejdet med både Vesten og Rusland, vælger side og sender våben til Rusland, vil det ifølge Zelenskyj tvinge Vesten til at gribe ind og dermed føre til Tredje Verdenskrig. 

“Vi er meget bekymrede over, at Kina overvejer at yde dødbringende støtte til Rusland i landets angreb på Ukraine […],” har USA’s udenrigsminister udtalt om situationen. 

Kina selv har endnu hverken be- eller afkræftet rygterne om, at de vil støtte Rusland med våben og/eller ammunition. 

Én af landets højtstående politikere, Wang Yi, har blot udtalt, at Kina d. 24. februar vil afsløre deres forslag på en fredelig løsning af krigen.

 

 

 

Læs også

Ads by MGDK