Politiet har fredag udtalt sig om det frygtelige skyderi, der torsdag fandt sted i Hamborg.
Lige nu læser andre
Torsdag aften modtog politiet i den tyske millionby Hamborg ifølge DR adskillige anmeldelser om skyderi i en menighed, hvor Jehovas Vidner hører til.
Heldigvis var flere patruljer tilfældigvis tæt på, og de var derfor hurtigt fremme på stedet, men det var desværre ikke hurtigt nok.
Ved ankomst fandt bevæbnede betjente nemlig hele syv dræbte personer – herunder én gravid kvinde – og adskillige personer, der var alvorligt sårede.
“Betjentene, som gik ind i bygningen, fandt personer, der var alvorligt og dødeligt såret af skydevåben,” har politiet i Tyskland udtalt.
Alle ofre var blevet skudt, og siden er det ifølge TV2 kommet frem, at den formodede gerningsmand var blandt de syv dræbte.
“Betjentene hørte også et skud fra etagerne højere oppe, og deroppe fandt de endnu en person,” har en talsmand fra tysk politi udtalt og uddybet, at personen menes at være gerningsmanden.
Og denne teori har Hamborgs indenrigsminister ifølge Reuters bekræftet på et pressemøde fredag. Den afdøde person var gerningsmanden.
Ifølge mediet blev fire mænd, to kvinder og et ufødt pigebarn dræbt i skyderiet, hvor den formodede gerningsmand altså også mistede livet etfter et selvmord.