Gode nyheder til bilejerne: Nu tager benzinen endnu et dyk

Skrevet af Marie Milling

17/09/2015

Mest læste i dag

Hvis man er bilejer, så er der endnu flere gode nyheder.

Benzinen bliver nemlig igen en tand billigere. Både tirsdag, onsdag og nu torsdag tager prisen et ryk ned af, skriver nyhederne.tv2.dk.

Torsdag falder priserne med 10 øre på en liter benzin, og det giver en prisnedgang på 30 øre på bare tre dage.

De faldende priser er blandt andet påvirket af, at der er et stort udbud på oliepriser og en faldende dollarkurs.

Læs også: Her er den selvkørende bil, som også kan flyve

Men også udtalelser fra Goldmann Sachs, som har skabt en vis nervøsitet, har haft en indflydelse.

Goldmann Sachs har sagt, at de ikke kan udelukke, at prisen på en tønde råolie går ned i 20 dollars, siger Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet og fortsætter:

Kombineret med, at der er et højt udbud af råolie, og at Kina ikke bruger så meget som ventet, har det fået oliepriserne til at falde de seneste dage.

Han spår, at der vil være billigere benzin til danskerne i et par måneder, måske endda resten af året.

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: