Der kan være mange penge at spare for elbilsejerne.
Lige nu læser andre
Mange elbilsejere har opdaget, at en tur med hurtigfærgen over Kattegat betyder mange sparede kilometer og dermed større rækkevidde på elbilen.
Andelen af elbiler på færgerne er hele 29,5 procent, hvilket er markant set i forhold til andelen af elbiler i Danmark, som er på cirka 17-18 procent.
Og nu får de strømførende biler endnu mere motivation til en færgetur. Molslinjen har netop sat otte nye superchargere op ved banerne på havnen i Aarhus. De har tilsammen 16 ladepunkter – og på Odden Færgehavn er et helt tilsvarende lade-setup lidt senere på året klar til indvielse.
”Vi håber, at billig og hurtig opladning vil gøre det endnu mere attraktivt at tage færgen”, forklarer Molslinjens kommercielle direktør, Lucas Kragh. Han vil derfor sætte en skarp intro-pris.
”Prisen bliver indledningsvist én krone pr. kilowatt. Efter vores introduktionstilbud vil vi fortsat sørge for at tilbyde lave priser, der gør det attraktivt for vores rejsende at oplade deres bil hos os”, forklarer Lucas Kragh.
Læs også
Sådan foregår det
Det er endnu ikke muligt at booke opladning på forhånd.
Når en bil kommer frem til automaterne på havnen, vil nummerpladen afsløre, om der er tale om en elbil. Herefter vil automaten tilbyde muligheden for opladning ved et af de 16 ladestik.
”Vi vil gerne gøre det nemt for færgekunder med en elbil at slippe rækkeviddeangsten. Så her kan de komme lidt tidligere til deres afgang og tanke så meget strøm, at de ikke behøver at spekulere på, om de kan nå frem på den anden side af Kattegat”, siger Lucas Kragh.
Hver af de nye standere leverer hele 300 kW – og de åbner for opladning første gang mandag den 26. januar 2026.