Selvom bibelske historier ikke er din stærke side, kender du sandsynligvis historien om tavlerne på Sinaibjerget, men hvis du ikke kan huske alle 10 bud, så trøst dig med, at du ikke er den eneste, og at du kan finde dem her samt meget mere om historien omkring dem.
De 10 bud
De 10 bud lyder i al sin enkelthed sådan her:
- Du må ikke have andre guder end mig
- Du må ikke misbruge Herren din Guds navn
- Du skal holde hviledagen hellig
- Du skal ære din far og din mor
- Du må ikke slå ihjel
- Du må ikke bryde ægteskabet
- Du må ikke stjæle
- Du må ikke sige falsk vidnesbyrd imod din næste
- Du må ikke begære din næstes hus
- Du må ikke begære din næstes hustru, folk eller fæ eller noget, der hører din næste til
Hvad er de 10 bud?
De 10 bud er en række leveregler, der efter sigende blev skrevet af selveste Gud og overdraget Moses på stentavler, som han gav videre til modtageren: det jødiske folk.
De 10 bud stammer fra over 1000 år før Jesus kom til, så de er altså fra Det Gamle Testamente og er ikke kristne i den forstand, men det er de altså gået hen og blevet, fordi de fulgte med over i den nye religion, da den så dagens lys.
Ifølge 2. Mosebog knuser Moses tavlerne i arrigskab, da israelitterne har formet en guldkalv, som de vælger at tilbede i stedet for Gud, men Gud tilgiver både Moses og det jødiske folk og kommer så med nye stentavler - De 10 bud – som tages med til det forjættede land, og dermed bliver en grundstamme for det jødiske folk.
De 10 bud følger med i den nye kristne tro, da Jesus ifølge Matthæusevangeliet nævner dem i forbindelse med Bjergprædiken, men de findes faktisk ikke oplistet i biblen på samme måde. De er til gengæld spredt godt og grundig ud over hele bogen, så der henvises til dem flere steder.
Der er dog forskel på, hvordan jøder og kristne fortolker de 10 bud.
Og buddene har sat dybe spor i det moderne samfund.
For selvom du måske ikke er kristen, påvirker de 10 bud alligevel din hverdag.
Den vestlige lov er bl.a. baseret på dette og ikke mindst den danske.
I vikingetiden, da de gamle nordiske guder rådede, var det for eksempel helt ok at slå andre ihjel inden for visse rammer.
Men den kristne lov forbyder det, så det gør vores også.
I mange år var nærmest alt, med undtagelse af kirken, lukket om søndagen, og det er heller ingen tilfældighed, for hvem der end står bag de 10 bud, har nok luret, at det kunne være fristende at gå ud og tjene nogle penge i stedet for at fordybe sig i Guds ord og lære, hvis det ikke ligefrem var en befaling.
Fortolkning
Mens en del af de 10 bud er ret klare og lette at forstå, så er der indimellem også nogle af dem der giver anledning til lidt fortolkningsproblemer. Du må ikke slå ihjel er ret ligetil, men hvor går grænsen for, hvad der er brud på ægteskabet?
Er det for eksempel kun de ydre synlige brud, der tæller eller starter det tidligere?
Og så er der forskel på, hvordan jøder og kristne fortolker de 10 bud.
Og faktisk fortolkes buddene også forskelligt inden for de forskellige religioner. Det er bl.a. en af grundene til at der er splid i dag i den israelske stat – fortolkning af teksterne.
Nogle tager ordene meget bogstaveligt, mens andre ikke gør, selvom det er inden for den samme religion.
Nogle jøder går for eksempel så vidt, at man på hviledagen ikke køre bil, skrive, rive papir af toiletrullen eller tænde elektrisk lys.
Det er de ultra-ortodokse jøder, der også kaldes Haredi. Og da de har kutyme for at få mange børn, udgør de en stadig større del af den israelske befolkning, hvilket også betyder, at de kan sætte dagsordenen for nogle ting, hvilket irriterer en stor del af den resterende befolkning.
For mange kristne starter sådan noget som utroskab først i det øjeblik, hvor der ageres på et begær, men Ifølge bjergprædiken starter synden allerede i tanken om at handle på det.
De 10 bud er egentlig i mange henseender ret fornuftige i forhold til at opbygge et samfund, der fungerer, men som det kan ses, kan de altså også være med til at splitte hele samfund
