Et simpelt trick kan redde liv, når du går tur efter solnedgang.
Lige nu læser andre
Når dagene bliver kortere, og både morgen- og aftenture foregår i mørke, stiger risikoen for, at hunde bliver overset i trafikken.
Hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 registreres der hvert år en tydelig stigning i antallet af hundepåkørsler i efterårs- og vintermånederne.
I 2024 modtog Vagtcentralen 168 opkald om hunde, der bar blevet ramt af biler – og over en tredjedel af dem fandt sted fra oktober til december. Det reelle tal er formentlig endnu højere, da ikke alle sager bliver anmeldt.
En betydelig del af de påkørte hunde kommer alvorligt til skade, mens andre dør på stedet eller må nødaflives hos dyrlægen senere.
– Hver eneste sag er en påmindelse om, hvor hurtigt en gåtur kan gå galt, når vi ikke tager de rigtige forbehold, fortæller Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Læs også
En betydelig del af de påkørte hunde kommer alvorligt til skade, mens andre dør på stedet eller må aflives hos dyrlægen.
Ifølge Jens Jokumsen sker mange af ulykkerne, fordi hundene simpelthen ikke er synlige nok i mørket.
– Hundene bliver ofte overset, fordi bilernes lygter spejler sig i de våde veje, og mørket sluger alt, der ikke lyser tilbage. En hund, der bevæger sig tæt på vejkanten, kan forsvinde ud af bilistens synsfelt på et øjeblik. Uden reflekser eller lys bliver de nærmest usynlige – og det kan få tragiske konsekvenser, forklarer han og tilføjer:
– Det er sager, der gør indtryk, fordi de ofte ender ulykkeligt – for både hunden, ejeren og bilisten, tilføjer han.
Gå tur, når du går tur
Det er ikke alt lys, der hjælper i mørket. For mange hundeejere er telefonen blevet en fast ledsager på gåturen.
Læs også
Vi har øjnene klistret til skærmen, men telefonens lys gør ingen gavn i trafikken – til gengæld fjerner det opmærksomheden fra din hund.
Når en kat eller en ræv pludselig dukker op, kan et sekunds uopmærksomhed være nok til, at hunden løber ud på vejen.
– Når en hund får øje på en kat eller en ræv, reagerer den instinktivt. Er snoren lang, og ejeren uopmærksom, kan den nå ud på vejen, før man når at reagere. Det er særligt farligt her i vintermånederne, hvor mørket falder tidligt. Derfor er det vigtigt at have fuld opmærksomhed på hunden og bruge en almindelig snor i stedet for flexline, forklarer Jens Jokumsen.
Generelt lyder opfordringen til alle hundeejere at tænke opmærksomhed som en del af sikkerheden på linje med synlighed.
Et lille blink, en refleks og et fast blik på stien er alt, der skal til for at komme sikkert hjem.
*FAKTA*
Gode råd til synlige gåture
Læs også
• Brug reflekshalsbånd, refleksvest eller en lampe på hunden
• Husk reflekser på dig selv – især i sort tøj
• Gå i venstre side af vejen, med hunden væk fra trafikken
• Brug kort snor – også i områder, hvor du normalt slipper hunden fri
• Slip telefonen fri