Victor Nørgaard
Sådan ser ægte kærlighed ud
Når kæmper glemmer deres størrelse
Nogle regler gælder både for børn og kæledyr. Uanset hvor store de bliver, ser de altid sig selv som “babyen” i huset.
Det gælder også for Duke, en enorm og blød Newfoundland, der uden tøven placerer sig i sin fars skød – på trods af at han vejer det samme som et voksent menneske.
Skød eller sofa, det er hip som hap
Duke har endnu ikke helt forstået begrebet “plads”. Hans logik er enkel: hvis han kan klemme sig ind, så kan han også sidde der.
Fars skød er derfor det foretrukne sted, uanset hvor upraktisk det ser ud. For Duke handler det ikke om komfort, men om nærhed.
Familien accepterer rollen
I et hjem med to andre Newfoundlands er Duke faktisk den yngste, og dermed helt naturligt familiens baby.
Hans skødesidning giver derfor mening – i hvert fald for ham.
Med det søde ansigt og de varme øjne er det umuligt for ejeren at skubbe ham væk, selvom stolen knager under vægten.
Fra sofahund til showhund
Duke er dog ikke kun en kærlig skødehund i overstørrelse. Han deltager også i hundeudstillinger, hvor hans størrelse, pels og temperament gør indtryk.
På hjemmebanen udnytter han sin status som yngstemand, men i ringen er han en værdig repræsentant for racen.
Kæmper med hjerter af guld
Newfoundlands er kendt som ægte blide kæmper. De kan virke skræmmende på grund af deres massive størrelse, men i virkeligheden er de tålmodige, kærlige og rolige hunde.
Mange omtaler dem som “barnepiger på fire ben”, fordi de er så gode med børn. En hanhund som Duke kan veje op til 70 kilo, men det er intet i forhold til hans store hjerte.
Altid husets baby
Duke kommer sandsynligvis aldrig til at forstå, at han for længst er vokset ud af skødet. For ham vil det altid være det bedste sted i verden.
Og selv om det er ubekvemt for ejeren, er det svært at sige nej til sådan en hengivenhed.
