Victor Nørgaard
Når virkelighed og plysdyr kolliderer
Når virkeligheden møder souvenirhylden
En kvindes rejse til Peru bød på alt det, man kunne ønske sig af eventyr, men det var et helt særligt møde i en souvenirbutik, der stjal rampelyset.
Her stod en alpaca pludselig ansigt til ansigt med en række bamser, der ikke bare lignede ham – de var lavet af hans uld.
Reaktionen, der blev fanget på video, har efterfølgende fået hele internettet til at trække på smilebåndet.
Et blik fuld af forvirring
Alpacaen stirrede på de små plysdyr, som om han forsøgte at regne ud, hvad der foregik.
Var det virkelig ham, der stod i miniatureudgave på hylden? At dømme efter hans udtryk lignede det en blanding af forvirring, forargelse og en snert af stolthed.
For hvis man endelig skal blive til merchandise, kunne det næppe gøres sødere.
En souvenir med mere på spil
Det sjove ved situationen er, at souvenirerne ikke blot er inspireret af alpacaen.
De er bogstaveligt talt lavet af hans uld. Det giver hele scenen et ekstra twist: han kiggede ikke bare på figurer, der lignede ham, men på små udgaver, der var skabt af hans egen pels.
Ikke mærkeligt, at hans blik gik viralt – den slags eksistentielle øjeblikke ser man ikke hver dag.
Alpacaens stolte kulturarv
Alpacaer har i øvrigt en helt særlig plads i Peru. De blev tæmmet for mere end 6.000 år siden og har siden leveret både transport, gødning og – vigtigst af alt – den eftertragtede uld.
Den anses stadig som en af verdens bedste naturfibre.
At turister vender hjem med bamser eller tørklæder lavet af alpacauld er derfor ikke bare en souvenir, men en del af en flere tusind år gammel kulturtradition.
Et øjeblik vi ikke glemmer
Videoen af den forbløffede alpaca er allerede blevet delt tusindvis af gange.
Den er både sjov og rørende, fordi den minder os om, hvor menneskelig en dyrereaktion kan se ud.
Måske var det bare et tilfældigt blik, måske en ren tilfældighed. Alligevel står han nu som symbolet på den største form for anerkendelse: at blive foreviget i miniature og sendt med verden hjem.
