Forside Dyr Kronisk sygdom rammer hver tredje kat: Det skal du som...

Kronisk sygdom rammer hver tredje kat: Det skal du som ejer være opmærksom på

Kat, dyrelæge
Agria.dk

Opdager du tegn på, at din kat har problemer, er det vigtigt, at du kontakter din dyrlæge så tidligt som muligt for at forsøge at bremse udviklingen af sygdommen.

Lige nu læser andre

Kroniske nyresygdomme er den hyppigste årsag til alvorlig sygdom blandt katte.

Ca. hver tredje kat over ti år rammes af nyrelidelser, og det er derfor vigtigt, at du som ejer er opmærksom på symptomerne.

Det skriver Agria Dyreforsikring i en pressemeddelelse.

“Symptomer på nyresygdomme hos katte er lumske; de er ofte diffuse og uspecifikke og kommer snigende over tid, forklarer Agrias chefdyrlæge,” Mogens Brix Koldkjær, der uddyber:

“Derfor går symptomerne ofte ubemærkede hen, eller ejeren tænker, at det er fordi, katten er ved at blive gammel. Det er desværre ofte først, når katten begynder at kaste op jævnligt, at den kommer til dyrlæge. Og det er problematisk, for på det tidspunkt kan sygdommen være så fremskreden, at den har udviklet sig fatalt,” siger han.

Læs også

Chefdyrlægen forklarer, at fordi nyrerne har en stor reservekapacitet, vil de kliniske symptomer typisk først vise sig, når mere end 66 – 75 procent af nyrefunktionen er nedsat, og oftest kan man ikke identificere den underlæggende sygdom, som udvikler sig til kronisk nyresygdom.

10 procent af alle katte over 8 år har udviklet en mild eller alvorlig grad af slid på nyrerne.

Kronisk nyresygdom er den hyppigste nyrelidelse hos katte; lidelsen er konstateret hos hver tredje kat på 10 år og derover og defineres som nedsat funktion af en eller begge nyrer, som har stået på i mindst 3 måneder.

En sygdom – mange årsager

Der kan være en række forskellige årsager til nyresygdomme hos katte; mulige underliggende årsager inkluderer polycystisk nyresygdom (især hos persere), kronisk tubulointerstitiel nefritis, pyelonefritis (nyrebækkenbetændelse), samt toksiske påvirkninger, dvs. indtagelse af gift, fortæller chefdyrlægen, som tilføjer, at nyreproblemerne kan være enten akutte eller kroniske.

“Opdager du tegn på, at din kat har nyreproblemer, er det vigtigt, at du kontakter din dyrlæge så tidligt som muligt for at forsøge at bremse udviklingen af sygdommen,” understreger Agrias chefdyrlæge.

Læs også

“Hvis der er mistanke om nyreproblemer, vil dyrlægen tage blod- og urinprøver for at vurdere indholdet af kreatinin, SDMA, urinvægtfylde og protein/kreatinin-ratio. I nogle tilfælde kan  en ultralydsundersøgelse og blodtryksmåling kan også være nødvendig; Forhøjet blodtryk er almindeligt ved nyreproblemer og bør rutinemæssigt måles hos ældre katte,” mener dyrlægen.

“Husk, at katte med nyresygdomme ofte tisser mere, og at behovet for en kattebakke derfor kan derfor stige. Det gælder også for udekatte, der ellers normalt vil besørge udendørs; de kan pludselig få brug for også at have en indendørs kattebakke, særligt om vinteren,” bemærker Mogens Brix Koldkjær.

Symptomer på nyresygdomme hos katte

Nyresygdomme hos katte kan være svære at opdage og kan let forveksles med andre sygdomme. De mest almindelige symptomer er et eller flere af disse tegn:

  • Drikker mere
  • Manglende appetit
  • Opkastning
  • Diarré
  • Forstoppelse
  • Vægttab
  • Reduceret muskelmasse
  • Slaphed
  • Øget søvnbehov
  • Mat pels og skæl pga. reduceret egenomsorg og pelspleje
  • I tidlige stadier ses ofte øget urinering, men i terminale stadier eller ved akut nyresvigt kan urinudskillelsen falde drastisk
  • Blodig eller uklar urin
  • Dårlig ånde
  • Sår i munden og mundbetændelse (stomatitis/ulcerationer) kan forekomme ved fremskredne nyresygdomme pga. urinforgiftning (uræmi).
Ads by MGDK