Dubai fortsætter med at slå nye rekorder

Skrevet af Elo Christoffersen

30/09/2013

Mest læste i dag

Det er svært at følge med i udviklingen i Dubai, hvor der hele tiden bygges højere, større og med rasende fart. Falk Lauritsen Rejser satser på De Arabiske Emiraters mest interessante rejsemål og inviterer gæsterne med til at opleve de vilde, nye byggerier på helt tæt hold.

I Dubai kan man godt lide at slå rekorder. Og man gør det hele tiden. Bygningsværket Burj Khalifa, der stod færdig i 2010 er med sine næsten 830 meter verdens højeste. Det er også den bygning i verden med flest etager. Og det er den bygning i verden, der huser den højest beliggende restaurant – At.mosphere.

Læs også: Turister glemmer at se det bedste af Phuket

Dubai huser også verdens højeste hotel. JW Marriott Marquis Dubai Hotel som åbnede i 2012 er 355 meter højt og har 77 etager.

Af verdens fem højeste hoteller ligger de fire faktisk i Dubai. For at det ikke skal være løgn, kan Dubai også bryste sig af verdens største shoppingcenter Dubai Mall, og om få år vil verdens højeste pariserhjul The Dubai Eye, stå færdig til glæde for de stadig flere turister, der besøger Dubai. Det skriver Falk Lauritsen Rejser i en pressemeddelelse.