Forside Fodbold Nu er det officielt: Christian Eriksen er færdig i Inter

Nu er det officielt: Christian Eriksen er færdig i Inter

Nu er det officielt: Christian Eriksen er færdig i Inter
Foto: Shutterstock

Inter melder i dag ud om Christian Eriksens fremtid i klubben.

Lige nu læser andre

Christian Eriksen var en meget populær og ombejlet spiller, da han spillede i Tottenham Hotspur i den engelske Premier League.

I transfervinduet i vinteren 2020 hentede den italienske storklub Internazionale Milano, og her startede danskeren blandet ud. Eriksen endte dog med at spille sig ind på holdet i løbet af 20/21 sæsonen, hvor Inter vandt det italienske mesterskab.

I sommers under Danmarks første kamp under EM mod Finland, kollapsede Eriksen desværre.

Sidenhen har han fået opereret en pacemaker ind, og det må man ikke spille med i Serie A. Derfor har det længe stået klart at Eriksen ikke kunne fortsætte i Inter.

Læs også

I dag har klubben i et samarbejde med Christian Eriksen valgt at ophæve hans kontrakt. Det skriver Inter på sin hjemmeside.

Dermed er danskeren fortid i den italienske storklub. 

“Inter og Christian Eriksen er blevet enige om at ophæve spillerens kontrakt. Klubben og hele Inter-familien omfavner spilleren og ønsker ham alt det bedste for fremtiden,” skriver de.

Midtbanespilleren nåede i alt at trække i Inter-trøjen 60 gange. Danskeren noterede sig for otte mål og tre oplæg fordelt over alle turneringer i de 60 kampe.

Hvad fremtiden nu byder på, vides ikke. Eriksen er både blevet kædet sammen med barndomsklubben Odense Boldklub og Ajax Amsterdam, hvor Eriksen for alvor startede sin professionelle fodboldkarriere.

Læs også

Ads by MGDK