4 tips til en god og sikker sommer

webmaster

283 uger siden

|

01/06/2019
Sommeren er over os, og det vrimler med bare ben og korte ærmer. Så snart vi har tid, valfarter vi til strand og parker, så vi kan nyde de dejlige sommerdage. Mange bruger også de lange sommeraftener på grill og hygge i haven.

Dagens topnyheder

Sponsoreret artikel

For at du kan få mest muligt ud af sommeren, har vi herunder samlet fire tips til, hvad du skal være ekstra opmærksom på, når du kaster dig ud i at nyde sommerdagene. Det er simple tips, som mange måske allerede kender, men som ikke desto mindre fortjener at blive gentaget, da vi år efter år ser eksempler på, at de ikke bliver fulgt.  

Beskyt dig mod solen

Mange bruger sommerferien på at ligge og stege i solen, men det er vigtigt ikke at underkende, hvor skadelige solens stråler er for vores hud. Sørg for at beskytte dig mod de farlige UV-stråler ved at følge de tre simple råd fra Kræftens Bekæmpelse: skygge, solhat og solcreme. 

Det anbefales at søge skygge, når solen er på sit højeste, hvilket er mellem klokken 12.00 og klokken 15.00. Når du opholder dig i solen, bør du tage en solhat på, så du ikke får sol direkte i hovedet – hatten beskytter både mod varmen og de stærke stråler, der kan give solskoldning i ansigtet og hovedbunden. 

Især unge mennesker er slemme til at droppe solcremen, fordi de tror, man ikke bliver brun, når man bruger solcreme. Det passer dog ikke, da solcremen blot beskytter mod de skadelige UV-stråler. Smør første lag solcreme på før du går ud, så den har tid til at trænge ind i huden og husk så at smøre igen jævnligt gennem hele dagen.

Hvis du investerer i en god solcreme, kan den holde det meste af dagen, og du kan undgå den fedtede fornemmelse, som nogle solcremer giver. Produkterne fra Dermalogica er specielt udviklet til at beskytte mod solen og samtidig tilføre huden fugt, så du ikke tørrer ud efterfølgende. 

Hvis uheldet er ude, og du bliver forbrændt, kan du dæmpe smerterne ved at holde det forbrændte område i lunkent vand i 30-60 minutter og derefter smøre det ind i fugtighedscreme. Hold dig derefter væk fra solen indtil rødmen er væk. Sørg for at drikke ekstra meget vand, når du skal hele efter en forbrænding.

Vær opmærksom når du bader

Hvert år kører TrygFondens kampagne om De 5 baderåd, som skal forhindre drukneulykker. De fleste af os kender baderådene, men alligevel sker der ulykker hvert år. De 5 baderåd lyder:

  1. Lær at svømme
  2. Gå aldrig alene i vandet
  3. Læs vinden og vandet
  4. Lær stranden at kende
  5. Slip ikke børnene af syne

Det lyder måske simpelt, men det er fem vigtige punkter, som gør en stor forskel, hvis uheldet er ude. Hold også altid øje med skiltning og flag på stranden. De er der for at informere og hjælpe badegæster, så hvis det frarådes at bade, bør du lytte til det.

Få rigeligt væske

Det er vigtigt at få nok væske, når det er varmt. Normalt anbefales det at indtage 2 liter vand i døgnet, men på de varme sommerdage har vi brug for mere, til gengæld må det gerne bestå af andet end vand, eksempelvis læskedrikke og sodavandsis som indeholder sukker.

Hvis du bruger sommerdagene på stranden, er det en god idé at lægge nogle flasker med vand og saftevand i fryseren dagen før, så du kan tage de frosne flasker med på stranden, og de holder sig kolde i længere tid. 

De kan samtidig supplere køleelementerne i din køletaske, hvis du har sådan en med til at holde drikkevarer og eventuelle madpakker kølige. 

Hvis du har plads, er det også en god idé at have et lille køleskab med kolde drikkevarer stående, så der hele tiden er noget koldt klar, enten til dig selv eller hvis der kommer gæster. Når det står klar i køleskabet, er det tit lettere at huske at drikke nok. Og selvom en del af det daglige væskeindtag godt må bestå af sukkerholdige drikke såsom saftevand og juice, er det vigtigt at få rigeligt med vand. 

Pas på hvis du griller og tænder bål

For mange er sommer lig med grill og måske bål ved stranden eller i haven. De mange varme dage betyder også tørke og dermed øget brandfare. Det betyder, at du skal være ekstra opmærksom, hvis du tænder ild. Sørg for at stille grillen i god afstand fra brandbare overflader og gå aldrig fra åben ild.

Når du er færdig med at grille, skal du sørge for at få slukket gløderne helt – og hvis du griller på stranden, må du aldrig efterlade kullene i sandet, da det kan skade dyr og mennesker, der går på sandet med bare fødder.

Tænder du bål, må du kun gøre det på lukkede bålsteder eller i bålfade, så ilden ikke risikerer at brede sig. Selvom du synes, du er opmærksom og holder øje hele tiden, kan ilden lynhurtigt sprede sig til et stort område, som du ikke kan kontrollere, så det er vigtigt at være forsigtig og tjekke omgivelserne, før du tænder ild i naturen.