I en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen tilbagekalder Haugen-Gruppen A/S torsdag to partier af Cup Noodles Spicy.
Det sker efter, at producenten af produktet har meddelt Haugen-Gruppen A/S og fødevaremyndighederne at der er risiko for glasstykker i de populære nudler.

Her ses produktet. Foto: Fødevarestyrelsen
Der er tale om følgende fødevare:
- Nissin Cup Noodles Spicy
- Nettovægt: 66 gram
- Bedst før datoerne: 07.2019 og 10.2019
- Lotnumrene: L800863 og L802513
- EAN stregkode: 5997523312077
- Produceret i: Ungarn
Nudlerne er solgt i dagligvarebutikker i hele Danmark.
Er man uheldig at indtage de nævnte glasstykker, kan det resulterer i skader i både mundhule, svælg og tarmsystem.
Derfor rådes forbrugerne til at kassere Cup Noodles Spicy fra de to partier oplyst ovenfor, eller at levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.