Coop og Rema1000 i smørkrig: Kærgården og Lurpak til 'ingen penge'

Skrevet af Henrik R

79 uger siden

|

11/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hvis du skal have fyldt køleskabet op med smør, så er det nu, du skal læse med. Butikker som Rema1000, Kvickly, Coop365, Meny m.fl. kører nemlig vilde tilbud på de store smørbrands i denne uge.

Dagens topnyheder

Kan du huske, da der i løbet af sommeren var historier om, at en pakke Lurpak i England kostede mere end 60 kroner?

Heldigvis er priserne begyndt at falde igen, og hvis man kigger efter de gode tilbud, så er det overraskende let at få smør til en god pris.

Vi har taget et kig i tilbudsaviserne, og der er en regulær priskrig i gang på det 'Hvide Guld' i øjeblikket, hvor flere butikker og supermarkeder kører med lave priser på de helt store smørbrands i Danmark.

Uanset om du vil have en pakke Lurpak, en pakke Kærgården eller en pakke Bakkedal, så har du mulighed for at få det til en rigtig skarp pris.

Se priserne herunder:

Her er der tilbud på Lurpak

Lurpak er et af de absolut største smørbrands. Ikke blot i Danmark men faktisk i hele verden.

I denne uge har du mulighed for at få fat i flere pakker Lurpak til en rigtig god pris.

En pakke Lurpak eller Lurpak smørbar på 200 gram koster 15 kroner i Kvickly og SuperBrugsen.

Tilbud på Kærgården

Vil du hellere have en pakke Kærgården eller Kærgården let, så kan du få dette til 15 kroner i Rema 1000 eller i Coop365.

Tilbud på Bakkedal

Er du typen der hellere vil have smurt lidt Bakkedal smør på dit brød, så skal du forbi Meny eller Bilka. Her sælger de nemlig en pakke Bakkedal for 15 kroner.