Den er gal igen: Derfor skal din iPhone opdateres omgående

Ninna Andreasen

403 uger siden

|

25/10/2016
Der er fundet en sikkerhedsbrist, og derfor har Apple netop udsendt en ny sikkerhedsopdatering til deres iOS-enheder.

Dagens topnyheder

Bristen betyder, at man risikerer at få en ondsindet virus på sit Apple-produkt blot ved at trykke på et forkert billede, skriver New York Magazines Select All

Det er sikkerhedsanalytikeren Marco Grassi, som har opdaget fejlen, der er en hidtil uset stor trussel mod Apples iOS-software. Ofte risikerer man at få virus, hvis man downloader en forkert fil eller lignende.

Men denne nyfundne sikkerhedsbrist betyder, at man kan få en grim virus, bare man kommer til at klikke på det forkerte billede. Det er nok.

Foreløbigt er der ingen officielle meldinger fra Apple om det opståede hul i sikkerheden. Ifølge Select All skulle den ny opdatering lukke hullet, hvorfor brugere rådes til at opdatere deres Apple-produkt hurtigst muligt.

iPhone og iPad finder du den nye opdatering ved at gå ind under 'Indstillinger', trykke på 'Generelt' og derefter vælge 'Softwareopdatering'.

Den ny opdatering hedder iOS 10.1.