Fødevarestyrelsen advarer: Mælkesnitter kaldes tilbage

Skrevet af Sol Stoffregen

11/10/2016
Advarslen drejer sig om Milbona Mælkesnitter fra Lidl. Foto: Wikipedia.
Advarslen drejer sig om Milbona Mælkesnitter fra Lidl. Foto: Wikipedia.
Der er sket en fejl med et stort parti mælkesnitter, der er solgt i landsdækkende supermarked.

Dagens topnyheder

Lidl Danmark tilbagekalder populære børnesnacks, mælkesnitter, efter supermarkedet har opdaget, at der mangler dansk mærkning af allergenerne laktose, æg og gluten.

Det meddeler Fødevarestyrelsen, der oplyser, at produktet kun er har en tysk varedeklaration, hvorfor det vurderes at kunne udgøre en risiko for personer, der er allergiske overfor laktose, æg og gluten.

Det drejer sig om Milbona Mælkesnitter fra produktionsvirksomheden Richetti SpA med holdbarhed til 01-11-2016 og batch nr: L6 271C3.

Snitterne sælges i pakker med 4 styk a 28 gram og bærer EAN-nummer: 2038 5668.

Produktet er solgt Lidl-butikker over hele landet. 

Personer med allergi bør ikke spise mælkesnitterne uden at have sat sig ind i varedeklarationen, da der er risiko for allergisk reaktion hos følsomme personer. 

I disse tilfælde bør mælkesnitterne leveres tilbage til købsstedet eller smides ud, lyder det fra Fødevarestyrelsen.