Fødevarestyrelsen kalder hakket svinekød tilbage, efter der er fundet stykker af plastik i produktet.
Lige nu læser andre
Hilton Food A/S Danmark kalder pakker med hakket svinekød tilbage, efter der er fundet små stykker af blødt plastik i produktet.
Det drejer sig om ‘Coop Hakket Svinekød’ i pakker af 500 gram og med en fedtprocent, der ligger på 8 – 12 procent.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Læs også
Fundet af plaststykkerne betyder, at det hakkede svinekød er vurderet uegnet til indtagelse.
Det pågældende kød har følgende oplysninger:
– Dessin-nummer: 5700382736546
– Reference-nummer: 403099101A
– Produktionsdato: 07.01.2018
– Mindst holdbar til: 15.01.2018
Selvom kødets holdbarhedsdato allerede er overskredet, kan forbrugere have produktet liggende i deres fryser.

Svinekødet med risiko for plastikstykker er solgt i Fakta, Fakta Q, Irma, Superbrugsen, DagliBrugsen, LokalBrugsen, Brugsen og Kvickly-butikker over hele landet.
Hvis du har kødet derhjemme, råder Fødevarestyrelsen til, at du smider det ud eller afleverer det i butikken, hvor du købte det.
Advarsel om smitterisiko: Populært dyrefoder er farligt for både dyr og mennesker