Godt nyt til 2,5 millioner danskere: Nu falder prisen

Skrevet af Mathias Nielsen

30/03/2023
Foto: Arkiv
Foto: Arkiv
Prisen på transport af strøm falder inden længe til stor gavn for mange danske husstande.

Dagens topnyheder

Elpriserene har siden starten af 2022 været noget høje. For øjeblikket svinger priserne lidt, og er nogle gange næsten gratis. Inden længe er der dog mere godt nyt til flere danskere, som i flere måneder kan se frem til en lavere elregning.

1,4 mio. husstande og 2,5 mio. danskere kan fra 1. april således se frem til en lavere elregning, da udgifterne til transport af strøm bliver lavere.

Cerius og Radius står for transport af strøm i Østdanmark, hvor prisen altså bliver billigere.

”Vi har billigere transport af strøm om sommeren.  Det er muligt, da der generelt er et lavere pres på elnettet i sommermånederne,” siger chef Cäthe Bay-Smidt fra Cerius og Radius Elnet.

Danskerne i Østdanmark vil opleve lavere tariffer i perioden fra klokken 06 om morgenen til 24 midnat.

Største prisfald sker i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 21.00, hvor tariffen sænkes fra 1,60-1,70 kroner pr. kWh. til ca. 0,70 kr. pr. kWh - altså cirka 1 krone billigere.

I de resterende timer vil prisen sænkes fra 0,50 kroner til 0,25 kroner.

”Med generelt lavere elpriser, faldende forbrug på grund af højere temperaturer og nu også sommertariffer, så vil mange kunne mærke en væsentlig forskel på elregningerne de kommende måneder,” siger hun, og fortsætter:

Cerius’ og Radius’ sommertariffer løber i perioden fra 1. april til udgangen af september måned.