Med liberaliseringen af spilleloven, har danskerne nemlig pludseligt fået mange flere muligheder for at sætte odds på trav, galop, og hvad dansk hestesport ellers har at byde på. Og blandt andet på siden hesteportalen.dk kan man læse, at den danske gambling virksomhed Ecosys A/S har underskrevet en betinget købsaftale med svenske A/B Trav og Galopp, hvilket nok ikke kommer til at gøre udbuddet kedeligere!
Men selvom hestesporten boomer, var Danmark alligevel åbenbart ikke helt klar til det, da Regner Grasten med Anne-Grethe Bjarup som instruktør udgav et storanlagt drama om Danmarks alle tiders største hestesports succes.
Dannebrog på fire ben
I 1970’erne, var væddeløbshesten Tarok ligeså stor som pariser toast, og det siger ikke så lidt. Den rød-brune hingst der er pressen fik tilnavnet ”Dannebrog på fire ben”, blev ikke bare alle tiders store sportssucces, den blev også symbolet på ukuelighed og succes mod alle odds.
Tarok var nemlig ikke en af de fine heste. Ingen alenlang stamtavle fulgte med den smukke hingst, der blev opdrættet af en familie fra Skive. Alligevel formåede hesten at nå til tops og klare sig mod de allerbedste og dyreste udfordrere på verdensplan.
Det er præcis fighterhistorien bag om Tarok som Anne-Grethe Bjarups film bygger på. Men selvom patos på denne måde kan siges at være på plads, fik filmen langt fra den samme succes som væddeløbshesten. Hvad gik der galt? Her giver vi et bud på hvorfor Tarok endte som en af nyere dansk filmhistoriers fiaskoer.
Lunkne anmeldelser, glad instruktør
Det virkede ellers som en god idé. Men der var ikke meget begejstring at spore, da filmen om Tarok og baglandet udkom i 2013. Anmelderne holdt sig for det meste mellem to og tre stjerner, og det var mildest talt ikke pæne ord, som kombinationen af hestefilm og familiedrama fik med på vejen.
En af de slemmeste domme kom fra DR’s Per Juul Carlsen, der skrev at instruktøren ”lige fra begyndelsen presser sin pointe langt ned i halsen på tilskuerne”, og supplerede med observationen at ”I det hele taget benytter instruktøren sig af et filmsprog, der understreger og udpensler enhver situation, som om begrebet ’antydning’ var det rene science fiction. Det skaber flere unødvendigt klodsede situationer.”
Politikens anmelder Sophie Engborg Sonne gav også et par gedigne hug med på vejen: ”Den er ikke bare (meget) for lang, den er også uskarp og u fokuseret fortalt. De filmiske hestekræfter må man derimod kigge længe efter.”
Den lunkne modtagelse blandt anmelderne virkede dog ikke til at tage humøret fra instruktøren, der i kølvandet på premieren blandt andet udtalte til Ekstra Bladet at ”Der er altid nogen, der elsker at hade. Sådan er det bare, og det tager jeg ikke så tungt.”
Ekstra Bladet selv kvitterede for øvrigt i deres anmeldelse med to stjerner og overskriften ”Tarok – En selvdød krikke”.
Slap indtjening
Det, der næsten skabte flest overskrifter omkring Tarok filmen var dens korte løbetid i de danske biografer. Måske grundet de hårde anmeldelser, var tilskuer antallet i de danske biografer nemlig pinligt lavt.
Kun ca. 100.000 mennesker indløste billet, og det var ifølge Regner Grasten lige omkring den absolutte smertegrænse. Producenten udtrykte dog optimisme vedrørende omsætningen fra filmen, som han beskrev som havende long run potentiale.
Ifølge siden Box Office Mojo inkasserede filmen 1,326,418 USD i biograferne, hvilket svarer til i omegnen af 8 millioner danske kroner. Dette må siges at være et rødt tal set i forhold til et arbejdsbudget på omtrent 26 millioner kroner.
Dog afhænger indtægten for en film som Tarot selvfølgelig ikke udelukkende af biograf indtægter.
Hvidsten gruppen dannede forgrund
Tarok filmen kom i kølvandet på filmen Hvidsten Gruppen (2012), der i modsætning til hestefilmen var en stor succes og tangerede biograf rekorder. Også her var det Regner Grasten der var producent og Anne-Grethe Bjarup Riis der var instruktør.
Men den gode introduktion til trods, kan man måske spekulere i, at Hvidsten Gruppen blev et benspænd for Tarok filmen. Det danske biograf publikum givetvis mætte af filmsproget i Hvidsten Gruppen, der på mange måder gik igen i Tarok.
Så til trods for det tilsyneladende sikre potentiale i et underdog-familie drama med et af Danmarks nationalsymboler i centrum, blev filmen måske formet på en drejebænk, som lidt for mange danskere følte at de havde stiftet bekendtskab med før.
Havde holdet bag Tarot indstillet linsen lidt anderledes, havde anmelderne måske set på projektet med mildere blikke, og publikum været venligere stemt.
En hestefilm er vel en hestefilm…
En sidste spekulation om Taroks manglende succes må stå for skribentens egen regning, men er ikke desto mindre måske en del af sandheden. For den historiske vigtighed af væddeløbshesten Tarok til trods, er en hestefilm jo en hestefilm, og har sine begrænsninger.
Men hvem ved, måske nu hvor hestevæddeløb er ved at blive populært igen, og talrige nye sider dedikeret til sporten skyder op, kan det da være at Tarok opnår en kult renæssance og får hevet budgettet hjem.
