Kviklån er defineret som små lån på op til 5.000 kroner som man låner og betaler af inden for en måned sammen med et lånegebyr. Der er altså ikke tale om større forbrugslån med månedlige afdrag, men smålån, som man kun opretholder i maksimalt en måned. Disse lån er meget populære hos danskerne, men oplever en stor kritik dels på grund af de høje procentvise omkostninger og dels på grund af at mange især unge mennesker optager disse lån uden at kunne betale dem tilbage og dermed risikerer at ende i en gældsspiral. Noget der især er tydeliggjort i det populære TV-program Luksusfælden på TV3.
Sammenligningstjenesten TjekLån, som samler og anmelder alle de danske onlinelån, kan også melde om en uformindsket søgning af disse lån.
De fire største selskabers regnskaber
Basisbank står bag lånetjenester som Lånlet, Hotlån og Kvikfinans og lånte sidste år hele 882 millioner kroner ud til danskerne. De fik 2.700 nye kunder om måneden i 2016.
Administrerende direktør i Basisbank Lars Thuesen udtaler til Finans: ”Der en generel trend i samfundet om, at folk ønsker hurtigere og hurtigere beslutninger. Skal man have noget, så er det ikke noget med at spare op i tre måneder. Så er det her og nu. Så for os, der udbyder den type services, er der vækst i efterspørgslen.”
4 Finance står bag lånetjenester som Vivus og Zaplo øgede sin omsætning fra 3 millioner kroner i 2012 til svimlende 262 millioner kroner i 2016. En vækst i omsætning på 57%.
3C Retail står bag lånetjenester som D:E:R, L’EASY, Modus Finans og Føniks Privatlån. Firmaet har øget deres udlån med 1,4 millioner kroner fra 2012 til 2016.
Sidste selskab vi kigger på er Bank Norwegian, udløberen af det norske flyselskab. Bank Norwegian trådte først ind i Danmark som låneudbyder i 2015, men lånte det første år penge ud for mere end en milliard kroner.
Lovgivning mod kviklån
Som man kan se på ovenstående tal, så er der intet der der ud til at bremse de populære kviklån. Danskerne har taget dem til sig og behovet er der. Men spørger man et bredt flertal af politikere, så skulle der slet ikke være noget der hed kviklån. Derfor er der i 2017 indført en meget strik lovgivning omkring netop denne type af lån. Det betyder blandt andet at der er indført en såkaldt tænkepause på 48 timer ved lov. Dette betyder at du ikke længere kan ansøge om et kviklån og få pengene med det samme. I stedet skal kviklånsfirmaet tilbyde dig en tvungen tænkepause på 48 timer. Efter de 48 timer skal du selv kontakte firmaet og bekræfte at du stadig ønsker at låne pengene. De må ikke kontakte dig. På den måde ønsker man at sikre at kun dem der har tænkt sig grundigt om og virkelig ønsker at låne penge, rent faktisk sætter sig i gæld. Altså efter en overvejet beslutning.
Alligevel er der intet der tyder på at væksten er for nedadgående. Det skal blive interessant at se regnskabstallene for 2017 når de frigives næste år.
