I denne artikel ser vi på en række udbydere og hvilke kurser de tilbyder.
Lad os starte med et par danske.
Danske online kursusudbydere
En ny spiller på det danske online kursusmarked er WeTeach.dk.
På WeTeach.dk tilbyder de danske videokurser indenfor kreativitet, hobby og fritid. Du kan eksempelvis lære at hækle, strikke, male, fotografere, tegne, sy og meget mere på siden.
Undervisningen foregår på den måde, at underviseren via en række præproducerede videolektioner tager dig på et forløb, hvor han/hun viser og forklarer dig, de grundlæggende teknikker og metoder indenfor for kursets emne. Har du f.eks. valgt at tage på et hæklekursus, vil du først lære alle de grundlæggende masker og teknikker og slutter så af med en række konkrete projekter, hvor du rent faktisk prøver at hækle noget, f.eks. en hue.
En anden dansk side, som tilbyder online videokurser, er NemProgrammering.dk. På NemProgrammering.dk foregår undervisningen på samme måde som på WeTeach.dk, og du kan blandt andet lære Excel, Word, WordPress, App-udvikling, Webdesign, Photoshop, InDesign og noget så eksotisk som at tjene penge online med affiliate marketing – se f.eks. her.
Når man snakker danske online kurser kan man ikke komme udenom ekurser.nu, som er de danske bibliotekernes fælles kursusportal. Her kan du blandt at lære, hvordan du bruger nemid samt andre offentlige og private tjenester og ydelser.
Udenlandske online kursusudbydere
Kigger man til udlandet, så vil man opleve, at online kurser er langt mere udbredt end i Danmark.
Et pragteksempel på en kursusportal er Masterclass.com, hvor en lang række kendte har udgivet online videokurser indenfor hver deres felt. Lær f.eks. at lave mad med Gordon Ramsey, skuespil med Samuel Jackson eller spille tennis med Serena Williams.
Når man ser på udenlandske udbydere, kan man ikke komme udenom Lynda.com og Udemy.com, begge to store portaler med flere hundrede onlinekurser, primært indenfor IT.
Lynda.com er ejet af LinkedIn, og du kan med garanti finde dig et godt kursus herinde, som kan løfte dit faglige niveau.
Har du aldrig været på universitet, og kunne du godt tænke at lære nogle at de ting man lærer her, ja måske ligefrem tage de samme kurser som de studerende på Stanford? Så skal du prøve at tjekke Coursera.org ud. På coursera.org publicerer universitet fra hele verden deres kurser, så du kan købe adgang og følge med. Specielt de store amerikanske universiteter er velrepræsenteret, så hvis du har mod på et kursus i ”Bitcoin and Cryptocurrency Technologies” fra Princeston University, så skal du helt klart tjekke coursera.org ud.