Adam Price har fundet kærligheden igen: "Vi er to, som godt kan lide hinanden"

Skrevet af Mathias Nielsen

16/06/2022
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
Adam Price har atter fundet kærligheden.

Mest læste i dag

Sommeren spirer, og det samme gør kærligheden flere steder. For Adam Price, der både er kendt fra ‘Brødrene Price’ og ikke mindst for at have skrevet manuskriptet til DR’s hitserie, ‘Borgen’.

På kærlighedsfronten har Adam Price også prøvet lidt forskelligt. Han har to børn, har været gift, men siden sidste sommer har han været ledig på markedet.

Dog gik der i starten af 2022 rygter om at han datede den dengang nyskilte Pernille Vermund, formand for partiet Nye Borgerlige. Det afviste den 55-årige Adam Price dog.

Men nu er den god nok. Adam Price oplyser nemlig via Instagram, at han nu danner par med Katherine Diez.

Hun er 33 år, og gør sig til dagligt som blandt andet litteraturanmelder hos avisen Berlingske. Katherine Diez dannede ellers i en periode par med klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Det stoppede dog i begyndelsen af januar måned efter en fælles afgørelse.

Begge har lavet det samme opslag, hvor teksten så simpelt lyder:

»Vi er to, som godt kan lide hinanden, og som ikke har lyst til at skjule det mere. Og i dag er himlen blå.« 

Foto: Instagram

 

Foto: Instagram

Billedet er taget på solskinsøen Bornholm, hvilket formentlig skyldes det årlige folkemøde i Allinge.

Det er her politikere, meningsdannere og samfundsdebattører én gang om året mødes for at debattere og hylde demokratiet.