Alvorligt syge Mopper bliver forkælet: Mikkel Kessler har givet livsvigtig gave til sin mor

Skrevet af Marie Milling

17/11/2016
Hver morgen tropper Mikkel Kessler op for at være tæt på sin mor i denne svære tid.

Dagens topnyheder

Alle, som har set ‘Familien fra Bryggen’ har formentlig fået fornemmelsen af, at Mopper ikke er nogen sart dame.

Hun lægger ikke fingre imellem, siger tingene, som de er og kan også godt finde ud af at sige fra, når hun har brug for det.

Men selv de mest hårdføre mennesker kan trænge til hjælp og støtte, når livet bliver svært. 

I det populære TV-program har man kunnet følge med i, at den 78-årige oldemor er blevet alvorligt syg.

Selv har hun taget sin bedring meget seriøst. Eksempelvis har hun valgt at lægge sine elskede cigaretter på hylden. 

Det er dog ikke alene Mopper selv, som tager ansvar for et bedre helbred. Hendes berømte søn, bokseren Mikkel Kessler, er også gået ind i sagen. 

I et klip fra dagens episode kan man se, at Kessler har købt en motionscykel til sin mor.

Men det er ikke det eneste, den unge mand gør for Mopper. Han er begyndt at møde op tidligt hver morgen på hendes adresse for at være sammen med hende.

En dag opdagede Mopper, at der stod nogen i hendes køkken. Heldigvis viste det sig bare, at være sønnen, som var i gang med at lave juice.

Og hvis man skal føle sig tryg, så er det nok ikke helt værst at have selveste Mikkel Kessler på vagt.

Geggo, Moppers barnebarn, mener, at det er et klart tegn på, hvor meget hendes onkel elsker sin mor, at han bruger så meget tid i hendes lejlighed for tiden.

Mange bifalder, at berømtheden passer så godt på Mopper.

Se klippet her: